Danske HAY i samarbejde med Sonos

HAY, der arbejder med moderne dansk design, har indledt et samarbejde med højtalerproducenten Sonos - de starter med tre nye farver.

Danske HAY i samarbejde med Sonos

Højtalerproducenten Sonos har indledt et samarbejde med danske HAY, der gør sig i moderne design og HAY har fået til opgave at “udforske og udvikle lyd som arkitektonisk element i hjemmet”, som det lidt fint bliver formuleret.

Samarbejdet blev afsløret i går på messen Salone del Mobile i Milano, hvor Sonos udstiller de første produkter fra samarbejdet.

 

HAY giver nye farver til Sonos One 

Den første kollektion består af de tre farvestrålende højtalere i rød, grøn og gul og de bliver sat til salg i Sonos’ egne butikker i New York, London og Berlin samt på webshoppen Sonos.com fra september 2018.

Så har man lidt tid til at overveje, om man skal kaste sig ud i det køb af en eller flere af de nye højtalere.

Se også: Priser på højtalere

 

Dansk lancering og pris

Faktisk vil det også være muligt at købe de nye Sonos-højtalere i Hay House på Strøget i København, men kun i limited edition – altså i begrænset antal. Nye farver skulle i øvrigt også være undervejs.

Højtalerne i HAY / Sonos-kollektionen koster 1.999 kroner.

Præcis som med de andre af Sonos One-højtalerne og nyere produkter, kommer også HAY-højtaleren til at understøtte Apples AirPlay2, når denne bliver tilgængelig i Skandinavien.

 

Se også: Anmeldelse af højtalere