Dell Concept UFO er som Nintendo Switch med PC-kræfter
Har man prøvet at køre et mere krævende spil på en Nintendo Switch, ved man at det ikke helt fungerer. Spillet kan køre på Switch, det er ikke det, men oplevelsen bliver ikke helt den, man ønsker sig. Det skyldes, at Nintendo Switch ikke har lige så meget kraft som en konsol i stil med PS4 eller Xbox One, eller en PC for den sags skyld.
Derfor bliver det nødvendigt at nedgradere tekstur, grafik og ydeevnen på de mere krævende spil. Som sagt kan man stadig spille spillet, men man vil jo have hele oplevelsen.
Dell Concept UFO – som Nintendo med konsolpower
Tilsyneladende vil Dell gerne hjælpe os med det, for ved CES 2020 har de vist et nye produkt frem med navnet Concept UFO. Designmæssigt ser man tydeligt inspirationen, for den ligner på mange måder en transportabel gaming-enhed med en formfaktor fra Switch men med kraften fra en PC.
Da der er tale om en PC, kører den Windows-baserede spil. Det er en god ting, for det betyder, at man får adgang til et meget større bibliotek, så længe spillene er kompatible med kontrollerne. Desværre ser det ikke ud til at være et produkt, der bliver til virkelighed lige nu.
Se også: Gode telefoner at spille spil på
Kun på konceptniveau
Det er på nuværende tidspunkt blot et koncept, og det, Dell viste frem ved CES, var en prototype, der ikke kan købes nogen steder.
Vent med andre ord lidt med at skrive UFOen på ønskelisten.
Se også: Nyheder om gaming konsoller