Få en ekstra skærm til mobilen med CastAway-etui

Coveret CastAway giver en ekstra skærm til din mobil - prisen starter fra knap 900 kroner. Se her, hvordan CastAway coveret fungerer.

Få en ekstra skærm til mobilen med CastAway-etui

Mange drømmer nok om en ekstra skærm til mobilen, især i de situationer, hvor man har lidt ekstra krævende opgaver. Der findes og kommer telefoner, der tilbyder dette – Samsung Galaxy Fold er allerede på markedet og næste år kommer Microsoft med Surface Duo.

Men har man ikke den store lyst til at investere i en ny telefon, eller har man kun brug for den ekstra skærm i ny og næ, kan det være smart med en anden slags løsning.

Coveret CastAway giver din mobil en ekstra skærm

Her er et crowdfundingprojekt på Indiegogo måske et alternativ. Produktet er et telefonetui fra CastAway, hvor skærm nummer to sidder i etuiet. Der er allerede en prototype klar, men der skal stadig samles penge ind – 50.000 dollars – for at kunne starte produktionen.

Det fungerer på den måde, at telefonen kommunikerer med den ekstra skærm via en app. Kommunikationen foregår via Wi-Fi eller Bluetooth. Den ekstra skærm kører ChromeOS, hvilket kan være godt at vide.

Den har sit eget batteri og et stik til høretelefoner udover selvfølgelig at fungere som etui til telefonen. Med alle sine funktioner er det dog mere som en accessory til telefonen end et egentligt etui.

Se også: Find priser på telefoner

 

Har rundet målet på 50.000 dollars

Næste skridt er nu, at fundraising-målet skal nås, for at etuiet skal kunne sættes i produktion. Her kan man selvfølgelig hjælpe til og støtte, hvis man vil tage risikoen, men det kan være godt at huske på, at der altid er en vis risiko forbundet med det.

I skrivende stund har de rundet de 50.000 dollars med en pæn margin, så det burde været ret sikkert at kaste penge efter CastAway, hvis man går og sukker efter en ekstra skærm til sin mobil. Det koster fra små 900 kroner at få en lille sidevogn til sin mobil.

Se også: Nyheder om tilbehør til mobiltelefoner