Fitbit: “Apple Watch har ikke påvirket os”
Da Fitbit præsenterede deres tredje kvartal, sørgede administrerende direktør James Park for, som svar på et spørgsmål, at sige ”Apple Watch har ikke haft nogen mærkbar påvirkning på salget”.
Apple smed Fitbit ud
Som han påpegede, befinder de sig delvist i forskellige markedssegmenter og prisniveauer, men da Apple lancerede deres ur, tog de Fitbit ud af alle deres butikker, så det er ikke urimeligt at holde dem op mod hinanden.
Det lader dog ikke til at have skadet Fitbit synderligt. I årets tredje kvartal solgte selskabet 4,8 millioner ure, armbånd og skridttællere. Apple har ikke offentliggjort nogle tal for Apple Watch, men havde de været skyhøje, havde vi nok fået det at vide.
Se også: Stor test af de bedste aktivitetsarmbånd
Voldsom stigning i omsætningen
Fitbits omsætning i kvartalet på 409,3 millioner dollar var en stigning på 168 procent i forhold til kvartalet før. De nyeste enheder Charge, Charge HR og Surge stod for 79 procent af omsætningen.
For fjerde kvartal regner Fitbit med en yderligere stigning af omsætningen til mellem 620 og 650 millioner dollar.
Se også: Nyheder om fitness-tilbehør