apple airpods pro pris

Glem alt om selv at kunne erstatte AirPods Pros gummiprop

Apple er ret vilde med at lave specialdesignede dele til sine produkter. I årevis havde iPhones for eksempel helt særlige skruer, der gjorde det stort set umuligt for folk at reparere deres telefoner. En lignende knibe ser det ud til, at man befinder sig i, hvis man vil reparere sine AirPods Pro.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Special designede earbuds på AirPods Pro

Det er iFixit, der har lavet et afsnit, hvor de piller AirPods Pro fra hinanden for at se, om de er til at reparere og så videre.

Efter at have pillet earbudsene fra hinanden, kom iFixit-folkene frem til, at Apple bruger specialdesignede gummipropper på AirPods Pro – altså den der gummidims, der skal ind i øret og få dem til at blive siddende. De fleste af den slags propper fæstes over en lille knop, men ifølge iFixit har Apple valgt deres helt egen metode til at sætte propperne fast på selve earbudden, og det er et design, ingen anden har.

Se også: Priser på de bedste headset

 

Gummistøvler dutter koster dog kun 4 dollars

For brugeren betyder det, at hvis man skulle blive af med selve gummipropperne, hvis de bliver beskadiget, eller hvis de ikke helt passer, så er det altså ikke muligt at snuppe et par propper fra andre høretelefoner og bruge dem i stedet.

Det er dog ifølge John Gruber muligt at købe nye for 4 dollars per styk – en pris de fleste har råd til. Ikke mindst i forhold til at skulle købe helt nye AirPods Pro, hvis garantien er løbet ud.

Se også: Nyheder om Apple Airpods 3