Google og Huawei havde fælles højtalerprojekt

Google og Huawei arbejdede tilsyneladende sammen om en smart speaker, men projektet blev skrinlagt på grund af Huaweis problemer med USA.

Google og Huawei havde fælles højtalerprojekt

Google har allerede et par smarte højtalere på markedet, nemlig Google Home-serien, men tilsyneladende var det ikke nok for Google. Det lader nemlig til, at de var i gang med at udvikle en ny smart højtaler i samarbejde med Huawei. De planer ser dog ud til at være havnet i skraldespanden, efter at den amerikanske regering satte Huawei på Entity Listen.

 

Huawei og Google arbejdede sammen på smart speaker

Oplysningerne om den fælles højtaler kommer fra The Information, der fortæller, at de to selskaber har arbejdet på projektet i et år, og at højtaleren skulle styres via Google Assistant. Det er ikke overraskende, at et sådant samarbejde har fundet sted – de to selskaber har i lang tid haft et nært forhold. De har også tidligere samarbejdet i andre projekter, for eksempel Nexus 6P-telefonen.

Desværre melder oplysningerne ikke noget om detaljerne for den fælles højtaler, hverken funktioner eller eventuel ny teknologi, og desværre finder vi nok heller ikke ud af mere, eftersom den er blevet droppet.

Til gengæld fortæller The Information, at Huawei og Google også samarbejdede om, hvordan Huawei-telefoner kunne gøres kompatible med Android Auto.

Se også: Priser på højtalere

 

Kan igen købe amerikansk teknologi

Selvom fremtiden er usikker for Huawei og deres muligheder for at handle med amerikanske selskaber, er de på nuværende tidspunkt i en situation, hvor der er lempet på de amerikanske forbud, og de igen kan købe produkter af amerikanske selskaber.

Det bliver spændende at se, om Huawei og Google finder på at genoptage samarbejdet om en smart speaker.

Se også: Nyheder om smart speaker