Googles Pixelbook Go kan få 4K-skærm

Google skulle være på vej med en tiltrængt opdatering til Pixel-serien, nemlig Pixelbook Go med skærm med 4K-opløsning - til gengæld kan den ikke trylles om til en tablet.

Googles Pixelbook Go kan få 4K-skærm

Der har været rygter, der har påstået andet, men det ser alligevel ud til, at den kommende Pixelbook, der har været rygter om, bliver produceret af Google. Ifølge 9to5Google kan den også blive en tur tilbage til fortiden. Enheden menes at få navnet Pixelbook Go og kører Chrome OS. Derudover mener 9to5Google, at der bliver tale om en ret enkel touch-skærm laptop med 13,3 tommer skærm. Den kan altså ikke ændres på og blive til en tablet.

 

Pixelbook Go kan få 4K skærm

Det nye ved den kommer med andre ord til at handle om opgraderinger, hvor i hvert fald en af dem hører til blandt de sjældne, når det gælder Chromebooks. Hovedattraktionen ved den vil nemlig ifølge dette nye rygte være muligheden for at vælge en 4K-skærm i stedet for standardskærmen på 1080p. Det betyder, at skærmen vil være i 16:9-forhold i stedet for tidligere modellers 3:2-forhold, og samtidig vil det være en tiltalende mulighed for Chormebook-kunder, der ellers kun har ét 4K-alternativ, nemlig Yoga Chromebook C630.

Det siges også, at den nye Pixelbook Go kan få kraftigt forbedrede højtalere, samt et chassis i lettere magnesiumlegering.

Se også: Bedste laptop

 

Diverse specifikationer på Pixelbook Go

En del andet kommer den nye Pixelbook Go til at arve fra ældre søskende. Det gælder den dobbelte mikrofon og Titan C sikkerhedschippen fra Pixel Slate, samt dens to USB-C porte. Man kommer til at kunne vælge forskellige processoropsætninger fra Core m3 til Core i7 samt op til 16 GB RAM og 256 GB hukommelse.

Derudover ser det ud til, at Google vil kaste lidt farve over Chrome-enhederne, så det ikke kun er telefoner, der kommer i lidt mere interessante farver. Der er nemlig rygter om en ”Not Pink”-variant udover den almindelige sorte.

Google skulle lancere den nye Pixelbook Go ved sit event 15. oktober. Ved samme event skal Pixel 4, en opgraderet Nest WiFi og en Nest Mini-højtaler vises frem, så der bliver masser for Google at fortælle om.

Se også: Nyheder om Pixelbook