Harddisk: Seagate backup Plus testet

Seagate Backup Plus er en fin ekstern harddisk med meget tvivlsom opkobling. Vi har testet.

Harddisk: Seagate backup Plus testet

Seagate Backup Plus er i bund og grund en meget enkel ekstern harddisk.

Formatet er rigtig fint, flot og fungerer uden problemer, når du kobler den til. USB 3.0 er det eneste stik, separat strømforsyning er ikke nødvendig. Så langt så godt, men nu læser du Mobil, så en mobilrelateret kobling er vel også at finde?

Både og. Du kan ikke koble disken direkte til mobilen, hverken via Wi-Fi eller kabel, den fungerer slet ikke, hvis den ikke er koblet til en tændt computer. Derimod er der en backup-funkntion til mobilen, der udnytter skytjenester som mellemmand.

Du aktiverer backuppen ved at installere en app på din mobil. De filer, du kan sikkerhedskopiere, er fotos, film, musik, kontakter, samtalehistorik og beskeder. Alt undtagen de sidste to har du jo i og for sig allerede med sikkerhedskopiering af per default via Googles eller Apples tjenester.

Spild af harddisk

Sikkerhedskopieringen foregår enten med Dropbox eller Google Drive. Næste skridt er, at du installerer et program på din computer, der henter sikkerhedskopien fra Dropbox eller Google Drive til din Seagate Backup Plus. Og computeren skal være tændt og harddisken tilsluttet, selvfølgelig.

Man kan spørge sig selv, hvad harddisken giver dig, når du allerede har en sikkerhedskopi i skyen (og hvis du bruger Dropbox på computerens harddisk).

Billig data til mobil? Se bedste priser her.

Måske vil du være sikker, hvis der kommer atomkrig, der udraderer Dropbox og Google Drive? Eller du vil bare spare leddet, hvor du manuelt kopierer billeder til harddisken?

Nej, mobilkoblingen er tvivlsom på denne ellers helt fine harddisk.

Navn: Seagate Backup Plus
Type: Ekstern harddisk
Kapacitet: 1 TB
Pris: Fra ca. 550 kroner
Karakter: 3/10

harddisk seagate backup