HTC Vive klar til salg den 29. februar
HTC Vive er lige nu det mest roste af de efterhånden flere VR-headsets, der findes på markedet. Vi har selv haft lejlighed til at teste det og var forbløffet over, hvor flot det var lykkedes HTC at skabe en virkelighedstro virtual reality. Efter endt test var vores udsendte tester faktisk i tvivl om, hvor vidt han var tilbage i den virkelige verden igen.
Se også: De største rabatter på mobilabonnementer
HTC Vive preorder den 29. februar
Selv om det virker urealistisk at tro, at VR-headset bliver mainstream allerede i år, så venter mange tech-entusiaster på at kunne bestille og købe HTC Vive og det bliver snart en mulighed.
HTC Vive er klar til presale fra den 29. februar, afslørede HTC’s topchef, Cher Wang over for The Telegraph.
Se også: De største rabatter på HTC mobiler
Pris for HTC Vive
HTC har ikke oplyst prisen endnu, men rygterne siger, at vi kan forvente priser omkring 1.500 dollars, eller det der svarer til godt 10.000 kroner. I takt med at flere vise interesse for HTC Vive og VR-headsets generelt, så kan vi godt sætte næsen op efter en lavere pris.
HTC har selv tidligere sagt. at de regner med, at VR bryder igennem på mainstream-niveau inden for 3-5 år.
Se også: Nyheder om virtual reality
Fortællingen fortsætter
Siden vi bragte artiklen er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. Allerede d. 3/11/2015 bragte vi nyt i sagen med en artikel der belyste emnet HTC: Virtual reality bryder først igennem om 3-5 år – Artiklen finder du her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.