HTC Vive Wireless lanceret: Trådløs virtual reality

HTC Vive Wireless adapter er nu lanceret og loves at give trådløs virtual reality af høj kvalitet og lav latenstid. Se pris og salgsstart.

HTC Vive Wireless lanceret: Trådløs virtual reality

HTC Vive har her til morgen annonceret pris og lanceringsdato for den kommende Vive Wireless Adapter, der skulle levere samme VR-oplevelse som HTC Vive og Vive Pro.

 

Trådløs Vive efterspurgt af brugerne

Med denne trådløse adapter kan man altså gøre sig fri af de ledninger, der ellers skal til for at man kan koble headsettet og VR-oplevelsen sammen med computeren. Det skulle være enkelt og hurtigt at installere og virker med både Vive og Vive Pro. Vive Pro kræver dog yderligere det, der kaldes den kompatibilitetspakke til cirka 500 kroner.

Paul Brown, chef for Vive i Europa, siger at en trådløs løsning har været efterspurgt af både private brugere og erhverv og selskabet har lige siden lanceringen af det første Vive-headset arbejdet mod en trådløs løsning og den er de altså så klar med nu.

Vive Wireless Adapter er udviklet i samarbejde med Intel og DisplayLink og loves at have høj kvalitet, lav latenstid og være let at bruge.

Se også: Priser på HTC Vive

 

HTC Vive Wireless: Pris og salg

Vive Wireless kommer til at koste cirka 2.500 kroner og vil virke sammen med både Vive og Vive Pro.  Den kan forudbestilles fra den 5. september og kommer på hylderne den 24. september. Køber man Vive Wireless Adapter får man to måneders gratis adgang til Viveport Subscription med næsten 500 titler, her i blandt også Seeking Dawn.

Se også: Nyheder om HTC Vive