apple homepod

Ingen indbygget Spotify-support i Apple HomePod

Du betaler en god sjat penge for Apple HomePod, 350 dollars, formentlig op mod 3.000 kroner, hvis den engang kommer til Danmark men understøttelse af Spotify følger ikke med. Det kan komme til at blive et problem for Apples HomePod.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Fra på fredag i denne uge kan du købe Apples nye HomePod-højtaler, men dog kun i USA, England og Australien. Traditionen tro har Apple holdt kortene tæt indtil kroppen og ikke afsløret meget om enheden.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Apple HomePod understøtter ikke Spotify

Nu ved vi dog hvilke musiktjenester, der får understøttelse ved lanceringen. Og det kommer måske ikke bag på så mange, at Apple har valgt at holde den slags inden for egne rækker. Med andre ord kommer HomePod kun til at understøtte Apples egne tjenester. Her finder du listen:

Er du Spotify-lytter, vil det være nødvendigt at forbinde via AirPlay på din mobil. Håber vi, for der er rygter, der siger, at ikke engang det kommer til at fungere, fordi HomePod ikke fungerer på samme måde som almindelige trådløse højtalere.

Se også: De bedste multirums højtalere

Ny form for musikoplevelse

Phil Schiller fra Apple har for nylig omtalt HomePod i et interview med Sound&Vision, og der sagde han: “Vi tror, vi kan skabe en nye form for musikoplevelse i hjemmet, der lyder fantastisk og er sjov at interagere med. Det er det, der driver os med HomePod. Og den kan også være hubben i dit smarte hjem. Tale-teknologier som Siri er også ved at blive mere populære, hvor Siri besvarer flere end to milliarder forespørgsler hver uge.

Det hjælper os med at forstå, hvordan folk rent faktisk interagerer med deres enheder, hvad de spørger om, og det hjælper os med at skabe et produkt til hjemmet, der giver mening.”

Se også: Mobilabonnementer med musik

Rimelig at låse Spotify ude?

Det bliver spændende at se, om det giver bagslag for Apple eller måske endda Spotify på sigt, når Apple vælger ikke understøtter den pt. største musiktjeneste i verden. Mange lytter faktisk kun til Spotify og hvad skal de i så fald med en HomePod? Desuden kan man købe en Sonos for omkring samme pris.

Jeg synes faktisk også, man må kunne forvente, at højtaleren kan spille det, jeg vil have den til, hvis jeg har givet 3.000 kroner for den.

Se også: Nyheder om Apple HomePod