ipod 2019

iPod kan blive genoplivet – overraskelse fundet i iOS 12.2

Det er år og dag siden, Apple beskæftigede sig med iPod-produkterne for alvor. Derfor er overraskelsen stor, når man ser produktnavnet iPod Touch nævnt i betaen til den kommende iOS 12.2-opdatering. Det er ikke desto mindre det, der er sket.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Ny iPod kan være på vej

Fire år efter, den sidste iPod Touch-generation så dagens lys for første gang, kan der blive pustet liv i dem igen. I hvert fald hvis man skal tro udvikleren Steve Troughton-Smith, der har fundet referencer til iPod Touch i iOS 12.2-betaen.

Han fortæller, at der ser ud til at være tale om en helt basal iPod Touch og altså kun en minimal opdatering af hardwaren i forhold til den sidste generation af enheden. Der er nemlig ikke nævnt noget om hverken Face ID eller Touch ID. At ikke engang Touch ID nævnes kan virke lidt spøjst med tanke på, at den teknologi har været med siden 2013, hvor den kom i iPhone 5S.

Se også: Sammenlign priser på Apple iPhone

 

iPod touch er bare en musikafspiller

Det kan dog have med at gøre, at iPod Touch mere fungerer som en medieafspiller end en enhed, hvor man opbevarer følsomme oplysninger, og at Apple simpelthen har besluttet sig for, at det ikke er nødvendigt med de mere avancerede sikkerhedsfunktioner som Face ID eller Touch ID på en sådan enhed.

For de kunder, der kan tænke sig at købe en iPod Touch i dag, er det desuden gode nyheder. For det holder også prisen nede, når man ikke tager de mere avancerede funktioner med.

Troughton-Smith kan også fortælle, at de nye versioner af iPad og iPad Mini heller ikke får Face ID. Hvad vi ikke ved, er, hvornår Apple sender nogle af de her enheder på gaden.

Se også: Nyheder om iPod