iZettle med ny kortlæser der understøtter Apple Pay og kontaktløs betaling
iZettle har netop lanceret sin næste betalingsterminal, der integrerer Chip & PIN og kontaktløse betalinger inklusiv out-of-the-box-support til Apple Pay.
iZettles nye kontaktløse kortlæser bliver i første omgang distribueret til udvalgte partnere i Storbritannien fulgt af en bredere lancering den 1. juni, hvor Danmark med tiden skulle komme med.
Den får en pris på 850 kroner.
”Med denne lancering bliver iZettle den første virksomhed af sin slags til at kunne tilbyde Apple Pay- og kontaktløs betalingssupport til små erhvervsdrivende”, siger iZettles CEO og grundlægger, Jacob de Geer. ”iZettles nye kortlæser understøtter også andre mobile betalingstjenester som Google Wallet”.
Se prisguide: Billig mobilabonnement med data
Storbritannien er størst på kontaktløs betaling
I Storbritannien, som er det sted i Europa, hvor kontaktløs betaling er mest udbredt, blev der i 2014 gennemført 319 millioner kontaktløse betalinger, hvilket var en stigning på 220 % i forhold til året før.
Der vil i nærmeste fremtid ske en stor udvikling i kontaktløse betalinger, især inden for betalingstjenester til mobile enheder, som Apple Pay, der benytter NFC.
Læs også: Billig telefoni til erhverv
“Apple får os til at skifte betalingsadfærd”
”Apple ramte virkelig hovedet på sømmet med Apple Pay, som både virker til deres nye smartwatch og iPhone 6. Det er en brugeroplevelse ud over det sædvanlige at betale med Apple Pay”, siger Jacob de Geer. ”Jeg har selv prøvet Apple Pay, og jeg er overbevist om, at vi vil se et skifte i betalingsadfærd, som går væk fra plastik. Jeg venter med længsel på, at Apple lancerer Apple Pay uden for USA”.
iZettle ruller i øvrigt også ud i Frankrig nu og er der med i 11 lande.