Jabra Sport Pulse Wireless på niveau med rigtig EKG-måler
Jabra Sport Pulse Wireless: Med Jabra Sport Pulse Wireless ørepropper og Sport Life appen kan du nå helt nye højder med din træning, lover Jabra.
De tilbyder nemlig nu det, de selv kalder verdens første headset med biometrisk in-ear pulsmåler, Dolby Digital lyd og real-time stemmecoaching.
Det mest interessante er nok pulsmåleren. Jabra har bedt Campbell University i North Carolina i USA om at gennemføre en uafhængig test med henblik på at kunne dokumentere kvaliteten af pulsmåleren til fitness og aktiv brug.
Testen bestod bl.a. af løb på løbebånd, hvor Jabra Sport Pulse Wireless blev testet op imod en medicinsk elektrokardiogram måler (EKG).
Resultaterne viste, oplyser Jabra, meget tydeligt en helt ekstraordinær præcision med pulsmåleren – der skulle kun være en afvigelse på 0,8 procent i forhold til en rigtig EKG.
”Jabra har skabt en enhed, som kan levere præcis biometrisk information, både visuelt og via lyd, alt sammen samlet i én enhed, som de fleste sportsudøvere bærer rundt på i forvejen, og dermed bliver alt ekstra udstyr overflødiggjort”, konkluderer Jennifer Bunn, PhD, Assisterende Professor og direktør for afdelingen for træningsvidenskab ved Campbell University.
Med de nye Sport Pulse Wireless ørepropper følger Jabras Sport Life App, som sammen med den integrerede pulsmåler giver dig mulighed for at planlægge, følge og løbende evaluere og dermed optimere din træning.
Jabra Sport Pulse Wireless pris
Jabra Sport Pulse Wireless har ørepropper, der er indkapslet i en skal af kulstoffibre, og er både sved- og stormsikrede – ja stormsikrede, hvad man så end skal bruge det til!
Sport Pulse Wireless vil være i butikkerne til oktober til en pris på 1.599 kroner.
Billig mobil? Find bedste pris på de mest populære modeller lige nu.