JBL Pulse 3: Bluetooth højtaler med lysshow

JBL Pulse 3 er ny trådløs bærbare bluetooth højtaler med god lyd, okay batteritid og sit eget lysshow indbygget. Se pris og funktioner for JBL Pulse 3.

JBL Pulse 3: Bluetooth højtaler med lysshow

Lydproducenten JBL er klar med en ny lille bærbar bluetooth højtaler, nemlig JBL Pulse 3, der som noget særligt kan levere sit eget lille lysshow.

JBL Pulse 3 – god lyd med lysshow

JBL Pulse 3 beskrives som værende en bluetooth højtaler med et nyt, kraftigt lydsystem. Det betyder, at Pulse 3 nu er opdelt i to sektioner, hvor LED-lyset ligger i den øverste del af højttaleren, mens de tre drivere og ‘dual passive’ radiatoren ligger i bunden. Det skulle give en god lyd.

JBL Pulse 3 giver også brugere muligheden for at lave deres eget LED-lysshow, som er tilpasset helt efter egen smag. Man kan forbinde op til tre smartphones eller tablets trådløst til højttaleren på samme tid, så man kan skifte til at afspille musik på højtaleren.

JBL Pulse 3 giver herudover også adgang til Siri og Google Now via JBLs Voice Assistant Integration, så brugere kan styre musikken med stemmestyring.

Se også: Priser på trådløse bluetooth højtalere

 

Speakerphone og batteritid

Det er også muligt at bruge JBL Pulse 3 som speakerphone og den er udstyret med støj- og ekkoreducerende teknik, der skulle give god lyd til samtaler.

Batteritiden i JBL Pulse 3 er 12 timer og så er den vvandafvisende, så man kan tage den med uden for uden at man skal bekymre sig for meget om det danske ustadige sommervejr.

Se også: Test af de bedste bluetooth højtalere

 

Pris og tilgængelighed

JBL Pulse 3 vil være tilgængelig fra august 2017 i farverne hvid og sort til en vejledende pris på 1.999 kroner.

Lyden skal godt nok være god for at kunne retfærdigøre den pris for nogen designperle ligner den ikke, selvom det måske kan være festlig nok med lidt lysshow i ens højtaler. Det kan også undre, at den først er klar til salg herhjemme i august, hvor sommerferien er vel overstået for de fleste. Har man planer om at købe en bluetooth bærbar højtaler til sommeren, så gør man det formentlig nu og ikke når sommeren går på hæld…

Se også: Nyheder om bluetooth højtalere