Lego Mindstorms EV3 test: Det bliver vildere og vildere!
Ikke kun robotter
Selve byggedelen er derimod kun en lille del af det hele. Pointen med Mindstorms har fra første færd været at forlænge teknik- og mekanikkundskaberne fra Lego Technic, og at introducere en rimelig grundlæggende form for programmering, som den intelligente klods medfører.
For det meste handler det om forskellige typer robotter, der enten er radiostyrede eller kan reagere på lys, bevægelse, berøring og lignende. Men der er også instruktioner til at bygge alt fra kvitteringsprintere til en elguitar (!).
Den store del af oplevelsen med Mindstorms finder du derimod i computeren med sættets tilhørende software. De indledende modeller er med for at give dig en grundlæggende forståelse af, hvordan den intelligente klods skal programmeres på forskellige måder, så du siden hen selv skal kunne lave dine egne programmer og hændelsesforløb.
Til at begynde med er det hele ret overvældende, men efter at have fulgt instruktionerne til en af modellerne begynder også softwaren at være ret logisk og let at bruge.
Den store ulempe er, at sættet er aldersklassificeret til ti år eller ældre, men softwaren er på engelsk, hvilket kan være en begrænsning i nogle tilfælde.