Libratone Live & Lounge test

Højtalerne Live og Lounge er nyeste skud på stammen fra det danske firma Libratone. Begge bygger på Apples AirPlay-teknologi, og både lydkvaliteten og designet er i top. Det er prisen desværre også.

Libratone Live & Lounge test

_There’s an app for that!_

 

There’s an app for that!

I sin tid kritiserede vi Libratone Beat for, at man ikke kunne justere på lyden og tilpasse den til sine personlige præferencer. Men det er der også gjort noget ved nu. Man skal såmænd bare hente en app i App Store, og så kan man vælge imellem en håndfuld forskellige lydskemaer som Easy listening, Rock the house, Movie time og Live concert.

Selvsamme app bruger man også til at optimere lyden afhængigt af højtalerens placering i rummet. Både Libratone Live og Lounge kommer nemlig med en teknologi, som producenten kalder FullRoom. I al enkelthed betyder det, at diskant- og mellemtone-enhederne spreder lyden i forskellige retninger, så den bl.a. reflekteres af vægge og andre overflader.

Det er det, der skaber det meget store lydbillede, og det lader faktisk til at fungere. Især hvis man har brugt app’en til at finindstille systemet.

Lommesmerter

Der er faktisk nærmest intet negativt at sige om de nye højtalere fra Libratone … lige bortset fra prisen! En Libratone Live koster mindst 5.290 kroner, men kan sagtens blive dyrere, hvis man vil have italiensk uld i smarte farver.

Til sammenligning kostede Libratone Beat kun ca. 4.000 kroner, så de ekstra watt og AirPlay koster altså knaster ved kasse 1. Det samme gælder for Libratone Lounge, som ikke kun er den største AirPlay-højtaler på markedet, men helt sikkert også den dyreste. Med priser, der starter ved 8.990 kroner, skal man virkelig gå op i stil, god lyd og skandinavisk design, hvis man investerer i en Lounge.

Men det er måske med vilje, for folkene bag Libratone har ingen intentioner om, at deres produkter skal blive til slagtilbud hos Elgiganten, og det er der ved gud heller ingen fare for! Libratone Live

Det sidste nye i fortællingen

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 24/1/2012 publicerede redaktionen en historie med fokus på BlackBerry Bold Touch 9900 test – alternativet til business-folketKlik her for den efterfølgende artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..