Microsofts Chromecast er lanceret
Chromecast er en lille dongle, man sætter i fjernsynet. Den kan sættes op med en Android-mobil, en Android-tablet eller computer og så kan man streame indhold fra de enheder direkte til fjernsynet. Chromecast er billig og simpel at bruge. Nu er Microsoft så endelig klar med deres bud på, hvordan sådan en skal fungere – det er de med Display Adapter.
Trods et knapt så sexet navn skulle Display Adapter være meget mere simpel og også rigtig billig – 60 dollars. Enheden streamer ganske enkelt alt direkte fra computeren uden krav om Wi-Fi-forbindelse mellem tv og computer.
Display Adapter bruger Miracast-teknikken og skulle derfor også kunne bruges med Android-mobiler og Android-tablets samt naturligvis Windows Phones. Alt det kræver er et HDMI-stik i fjernsynet og en USB-port til strøm.
Display Adapter skulle være klar til det amerikanske og canadiske marked til oktober, der er ingen informationer om det danske marked.