Mobilopladeren der kører på…onani

Et pornosite har lanceret en mobiloplader, der sættes på håndleddet og giver strøm med kinetisk energi… I kan nok regne resten ud selv.

Om det faktisk er et produkt, der kommer på markedet, eller om det mest er et reklamestunt fra pornositet Pornhub, lader vi være usagt (men du kan anmelde din interesse i at blive betatester her).

Det handler om et armbånd, der, lig visse armbåndsure, genererer strøm, når du bevæger hånden via det, der normalt kaldes kinetisk energi (selvom den meget fantasifulde og ret uskyldige reklamefilm nedenfor kalder det ”dirty energy”). Videoen har stor fokus på, at man kan gøre noget godt for planeten ved at gøre noget godt for en selv. Produktet er altså med til at gøre jorden grønnere…

Kombineret med sitets normale indhold behøver vi måske ikke gå nærmere ind på, hvordan de forestiller sig, at energien skal blive til.

wankbank

På armbåndet sidder et USB-stik, du kan koble ind i den enhed, der skal lades op, og den genererede strøm samles i et batteri indeni armbåndet, når der ikke er koblet noget til.

På ”forsiden” sidder en skærm, der fortæller, hvor meget strøm der er på batteriet, men der er ingen oplysninger om batteriets kapacitet, eller hvor lang tid det tager at ”lade det op”.

Der er heller ikke flere mere håndfaste oplysninger om pris eller lanceringsdato.

Om der findes en produktkategori for dette produkt, aner jeg ikke, men kan kunne passende kalde det for ‘wankband’.

 

Vind fede præmier til værdi af 9.000 kroner!

Nu har du muligheden for at vinde Sony Xperia Z3 Compact, Sony Xperia Z3 Tablet Compact og Playstation 4! Vi trækker én samlet vinder til alle tre præmier! Se premieren på Onetake Mobil og se hvordan du let deltager.