To nye Google Glass opdaget

Søgegiganten har ikke givet op - rapporter indikerer, at Google arbejder på to forskellige digitale briller.

To nye Google Glass opdaget

Google har sendt en ny enhed til FCC (Federal Communications Commission) i USA til en sikkerhedskontrol. Modelnummeret er GG1 og kan være en indikator på en ny version af Google Glass.

Enheden beskyttes af hemmeligstemplede oplysninger, så derfor er det umuligt at afgøre præcis hvilken slags enhed, det drejer sig om. Der er dog understøttelse af Bluetooth og Wi-Fi på 2,4 GHz samt 5 GHz-bånd.

Enheden kan lades op, og batterierne kan ifølge dokumenterne ikke skiftes ud. Lige efter at denne rapport kom, fik 9to5google rapporter om, at endnu en enhed er under udvikling.

Se også: Billig Google Nexus mobil

Google Glass EE

Rapporten kommer fra personer, der skal være ”involveret i emnet”, og de mener, at yderligere et par briller internt kaldes for ”Google Glass EE” eller ”Enterprise Edition”. Den første version af Google Glass blev kaldt XE, Explorer Edition.

At bruge brillerne på arbejde er det område, hvor Google har set nytten i enheden. Vi kan blandt andet forestille os, at teknikken kan bruges til straks at se relevant information uden at blive distraheret af telefonens skærm.

Hvis et møde er blevet afbrudt, og du har glemt telefonen på ”lydløs”, kan du for eksempel få en notifikation direkte i brillerne.

Se også: Billig mobilabonnement med fri data

 

Digitale briller har lang vej endnu

Digitale briller ser ud til at være langt fra forbrugermarkedet. Det udelukker dog ikke, at produktet når ud til andre markeder. Noget teknik er helt enkelt ikke nået op på et niveau, hvor det er brugbart uanset situation og interesser, en position hvor vores smartphones kan siges at være i dag.