CES: Parrot Zik Sport er trådløse høretelefoner der analyserer din præstation (video)
Parrot Zik Sport er nyeste bud på stammen af headsets fra Parrot og designeren Philippe Starck.
Takket være en specialdesignet app til smartphones og tablets, Parrot Music Sport, kan man indstille sine høretelefoner på mange forskellige måder. For eksempel kan man benytte den selvjusterende støjreducering, så man kan høre musik samtidig med at man kan aktivere “street mode”-funktionen for at kunne høre de omkringliggende lyde fra gadebilledet.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner.
Analyserer din præstation
Parrot Zik Sports in-ear biometriske sensorer måler løberens hjerterytme og analyserer løberens løbestil via appen. Den kan for eksempel måle jordkontakt, løbekadence og hvor meget kroppen bevæger sig op og ned under løb.
Parrot Zik Sport er udstyret med Bluetooth 4.0.
Parrot Zik Sport rammer markedet i løbet af 2015, men prisen er ikke fastsat endnu.
Se også: Mobiltelefoner der er gode til musik.