Playstation 5 får dansk pris på under 6.000 kroner

Forhandlere af Playstation vurderer, at PlayStation 5 får en pris under 6.000 kroner, når den kommer sidst i 2020 - den kan forudbestilles nu til 7.000 kr.

Playstation 5 får dansk pris på under 6.000 kroner

Det er usikkert, hvornår præcis den nye PlayStation 5 kommer til salg i Danmark, men det ventes dog at ske i slutningen af 2020. Det er efterhånden syv år siden, at den nuværende PlayStation 4 ramte butikkerne, så det er en spilkonsol, der er længeventet.

 

Forventet dansk pris på PlayStation 5

Det forventes da også, at der kommer til at ske store fremskridt med den nye PlayStation 5 i forhold til PlayStation 4 – for eksempel at den får nyt design, kan læse spil ind på få sekunder, nærmest øjeblikkeligt og så ventes den også at blive dyrere.

Lige nu kan man faktisk forudbestille PS5 hos enkelte danske forhandlere og lige nu er prisen knap 7.000 kroner. Forhandlere, som eb.dk har talt med, vurderer dog, at den nærmere får en pris på knap 6.000 kroner, når den er klar til salg sidst på året. Men det er altså prisen lige nu, hvis man vil forudbestille den allerede nu.

Se også: De bedste spil til PlayStation 

 

Derfor bliver PS5 noget dyrere end PS4

Flere internationale medier har skrevet, at PS5 bliver dyrere end PS4, men det giver da også kun mening, når der er syv år mellem udgivelserne på de to enheder. Til sammenligning kostede PlayStation 4 omkring 3.500 kroner, da den blev lanceret i 2013.

Samtidig er der stor efterspørgsel på vigtige komponenter til PS5 og det er med til at presse prisen op.

Analytikere vurderer dog samtidig, at Sony kan blive presset til at sælge den billigere og det med tab for at presse Microsoft Xbox One. I længden er det vigtigere for Sony at sælge enheder, så der kommer gang i salget af nye spil til PlayStation 5. Salget af spil er det, der over tid sikrer den største succes for Playstation.

Sonys CEO Kenichiro Yoshida har sagt, at forretningen bør måles på antallet af aktive brugere, ikke antallet af solgte enheder.

Se også: Nyheder om PlayStation 5