Vi har prøvet Project Morpheus – Sonys VR-hjelm
Virtual Reality siges at være fremtiden for spil. Efter mere eller mindre at have lidt en sølle skæbne i 90’erne (ikke engang filmen ‘Manden med plæneklipperen’ kunne ændre noget på det dengang) er det som om, at flere og flere virkelig tror på teknikken igen, efter at Oculus Rift har vist vejen frem – både HTC og Samsung arbejder hårdt på området.
Og det gør Sony også med Project Morpheus, der blev vist frem på IFA-messen i Berlin.
Project Morpheus – specs
Project Morpheus har et 5,7 tommer stort OLED-panel med opløsningen 1920 x 1080 pixel, hvilket giver 960 x 1080 pixlar per øje, og en skærmfrekvens på 120 hz.
Latensen er på 18 millisekunder, hvilket ifølge Sony betyder en halvering i tid sammenlignet med tidligere prototyper.
I løbet af min 5 minutter lange eller korte demonstration hos Sony, får jeg mulighed for at teste et førstepersonsskydespil.
Se også: Test af Samsung Galaxy Gear Vr
Bevæg dig som du vil
Hjelmen er fin og og føles ikke specielt tung at bære. Vi får to Move-stave og træder så ind i spillet. En ting, der udmærker sig med Morpheus er, at man kan bevæge sig i 360 grader med den – så fremt spillet understøtter dette.
Det opleves rigtig heftigt, at man kan bevæge sig fuldstændig som man vil, se op og ned og til alle sider uden at illusionen brister. Det føles ganske enkelt som at stige ind i en anden verden.
Meget levende oplevelse
Vi havner direkte i en kamp mod en hel armada af kampklædte herrer, der har blod på hjernen. Jeg finder dækning og stiller mig på knæ, mens kuglerne suser om ørene på mig.
Spilverdenen opleves ikke som realistisk – hvilket heller ikke er meningen – men VR-oplevelsen er så tilpas levende, at man rives med af spillet.
Se også: Billig mobilabonnement med 4G
Tegner godt for fremtiden
Om Project Morpheus bliver en succes eller ej, må tiden vise. Men vores første test af Sonys teknik tegner mildest talt godt for fremtiden.
I følge Sony satser man på at kunne lancere Project Morpheus i en kommerciel version i løbet af første halvår 2016.
Se også: Find de bedste tilbud på de nyeste Xperia mobiler fra Sony