Rygsækken med nødoplader og Wi-Fi-router (video)
I kategorien over opkoblede smarte, bærbare ting, virker en rygsæk så indlysende, at det er overraskende, at vi ikke har set mere til det tidligere.
iBackpack, der hidtil har samlet næsten fem gange sit mål ind i deres Indiegogo-kampagne, har proppet rygsækken med tilslutninger. 50.000 dollars var målet, de har indsamlet over 250.000 dollars.
Batteri, USB-porte, GPS, bluetooth, Wi-Fi, alarm
Til at begynde med er der et nødbatteri med en kapacitet mellem 6.000 og 8.000 mAh, alt efter model. Der er også fire USB-porte og et opladerkabel til at trække frem.
Der er Bluetooth-højtalere og en antityverisystem, hvor du kan slå en høj alarm i tasken til med en app i mobilen, hvis nogen snupper den.
Den dyrere variant har desuden GPS med eget sim-kort, hvilket gør, at du spore tasken, hvis du har glemt den, og en Wi-Fi-router til at dele internet med op til seks brugere.
Se også: Tjek priser på mobilabonnementer og spar penge
Tungere end andre rygsække
Der er selvfølgelig et ”men” – al den teknik medfører en dødvægt. Producenten angiver en vægt på 1,6 kilo uden last, hvilket er omkring et kilo mere end en tom rygsæk i denne størrelse normalt vejer.
De oplyser ikke, hvilken konfiguration, der gælder, den dyrere model vej nok lidt mere end den billigere.
Se også: Så meget mobiltelefoni får du for 100 kroner
Pris fra kroner 1.000 for iBackpack
Prisen, for dem der vælger at lægge deres penge i Indiegogo-kampagnen, er cirka 1.000 kroner plus fragt for den billige model, og cirka 1400 kroner plus fragt for den dyre.
At en kampagne har indsamlet de penge, de skal bruge, er dog ingen garanti for, at produktet bliver til noget, og dem, der forudbestiller via crowdfunding, løber altid en risiko for at miste sine penge.
Se også: Test af tilbehør