Sådan får du et ”smart hjem” for 1.300 kroner

For et forholdsvist lille beløb kan du få et smart hjem med det nye system Iris - se her hvordan.

Sådan får du et ”smart hjem” for 1.300 kroner

Nu kan du gøre-det-selv og lave dit hjem om til et smart hjem for blot 1.300 kroner. Ideelt for de små lejligheder.

Systemet, der hedder Iris, gør det muligt for brugeren at kontrollere varmen, lamper og sikkerhed via din smartphone, når du er ude af huset.

Det blev vist frem ved CES-messen i Las Vegas og kan desuden låse døre op. Hvis du flytter, afinstallerer du det bare og tager det med til en ny lejlighed. Perfekt for den studerende eller andre, der ofte flytter.

Pris for smart hjem med Iris

Home Automation-pakken til godt 900 kroner giver dig bevægelsessensor til at afsløre ubudne gæster, og en plug, du kan slukke med en fjernbetjening. Deres kontrol-hub fås for cirka 400 kroner.

Ved CES var der et modelhus, der skulle vise, hvad systemet kan. Produktchef Robbie Falls hos det amerikanske selskab Lowe’s, der står bag Iris, sagde: ”Folk i storbyer som London ville virkelig få noget ud af Iris, fordi det virker så godt i små lejligheder”.

Også andre selskaber som Samsung arbejder med mere sammenkoblede enheder til smarte hjem.