Samsung Gear VR klar til julesalget

Samsung Gear VR er virtual reality briller, der faktisk fungerer virkelig godt – de ser ud til at blive klar op til julesalget.

Samsung Gear VR klar til julesalget

Samsung Gear VR Danmark: Samsung Gear VR kunne godt gå hen at blive lidt et hit, hvis der kommer interessant nok indhold. Gear VR er et sæt virtual reality briller, der fungerer sammen med Galaxy Note 4. Selve Gear VR-enheden fungerer som et slags hylster med indbygget headset, hvor man placerer Note 4 i og så kan man opleve en virtual reality-verden.

Vi prøvede for ikke så længe siden Gear VR med et par ganske hårrejsende virtual reality-oplevelser og det fungerer faktisk rigtig godt.

Ideen er, at mobilen ikke blot skal generere det billede, der vises i brillerne, men også at de sensorer, der er i mobilen, skal bruges til yderligere at udvide VR-oplevelsen.

Når en telefon er tilsluttet brillerne, navigerer man via en indbygget touch-pad på brillerne på siden.

Klar 1. december

Rygterne hidtil har sagt, at Samsung Gear VR ville ramme butikkerne i løbet af efteråret, men nu lyder det, at produktet kommer op til julesalget, nemlig den 1. december.

Det er G For Games, der har fået fingre i et internt kundedokument fra Samsung med de nye oplysninger. Oplysningerne omkring salgsstarten gælder for Sydkorea og der er endnu ikke frigivet lanceringsoplysninger for Danmark. Men siden de først kommer til Sydkorea 1. december, så skal vi ikke forvente, at de bliver lanceret i Danmark før tidligst på samme tidspunkt.

Prisen er oplyst til at blive 200 dollar og med moms skal vi derfor regne med en pris omkring 1.500 kroner i Danmark.

Det er dog uden Galaxy Note 4, skal det nævnes for god ordens skyld.
Samsung Gear VR Danmark

Historien følges op

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 4/9/2014 fulgte redaktionen op med en artikel omkring Samsung Galaxy Gear VR test – virkelig fedt!Klik her for den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om emnet her..