Test: Samsung Multiroom højtalere

Samsung prøver at lege Sonos med et noget mere kringlet system, men hvor målgruppen samtidig er bredere.

Test: Samsung Multiroom højtalere

Samsung Multiroom – hub

Hubben i sig selv ganske almindelig og gør egentlig intet væsen af sig, så snart den er koblet til din hjemmerouter.

Højtalerne har størrelse, der skiller dem lidt ud, mens funktionaliteten er cirka den samme. Begge højtalere har NFC, Wi-Fi og Bluetooth indbygget.

Wi-Fi for at tale sammen med hubben og de to andre teknikker for mere direkte opkobling for for eksempel gæster, som ikke skal kunne komme på netværket, men som bare skal kunne afspille lidt musik på systemet via en mobil for eksempel.

Installationen af højtalerne er så ekstremt simpelt, at Samsung nærmest har glemt, hvad man skal gøre i tilfælde af bøvl. Med hubben installeret rækker det, i visse tilfælde, bare at sætte strømstikket i højtaleren, lade den synge sin lille opkoblingsvise et par minutter og så kobler enhederne sig sammen og fungerer klokkerent.

De gange vi oplever lidt problemer med ovenstående, henvises vi til en noget klodset skrevet fejlsøgningdel i manualen.

Når det hele er sat op, styres derefter først og fremmest gennem en app til enten iOS eller Android (Windows Phone understøttes ikke).

Samsung Multirom Hub ser du herunder.

Multiroom-hub

Det minder faktisk i ret store træk om, hvordan man håndterer musik i et Sonos-system, men ofte tager det lige en postgang mere, sammenlignet med Sonos, inden sagerne fungerer som de skal.

Billig mobilabonnementer til familier? Se prisguide

At gruppere to eller flere højtalere kræver et par minutter arbejde fra appens side (ja, minutter) og at styre eksterne tjenester som Spotify sker via Spotidy Connect.

Det betyder, at du går til appen, vælger hvad der skal spilles og herefter vælger du hvilken højtaler det skal spilles til uden egentlig at blande Samsungs app ind i det overhovedet.

Samsung Multiroom – lugter lidt at b-løsning

Det fungerer faktisk helt okay, men du misser samtidig muligheder for at styre musikken i Samsungs egen app. Her kan man kun styre volumen og man kan ikke se, hvilken app der spilles i appen, hvilket får det til at lugte som lidt af en b-løsning.

Højtalerne M7 og M5 koster henholdsvis 2.500 og 2.300 kroner, hvilket er i samme prisklasse som Sonos mellemklasse-højtalere.

Vil du slippe endnu billigere, er Sonos mindste højtalere faktisk omkring 1.000 kroner billigere og de giver faktisk en anelse bedre lyd end Samsung M5. M7 er en klasse bedre end M5 – den marginalt højere prislap giver altså også en bedre lyd.

Hvis man ser det her som et førstegenerationsprodukt fra Samsung (selvom de som et af verdens største tech-firmaer ikke burde stille sig tilfreds med andet end det bedste), så lykkedes de ret godt med deres satsning på et multiroom-system, specielt fordi mange af deres andre produkter også kan være med i legen.

Men vi sidder lige med følelsen af, at Samsung takket være deres størrelse og teknologiske knowhow bude kunne have konkurreret med enten et par ekstra must have-funktioner eller end mere attraktiv pris.

Karakter: 7/10