OnePlus TV rygtes at være på vej meget snart

OnePlus skulle meget snart være klar med sit første smart tv - det skulle ikke vær med OLED-skærm, men forventes stadig at være godt til prisen.

OnePlus TV rygtes at være på vej meget snart

OnePlus kender vi for smartphones, men det kan snart ændre sig. Sidste år meddelte OnePlus, at de arbejdede på et smart TV, dog uden at give os nogen detaljer om apparatet. Det er faktisk først nu, vi egentlig får mere at vide om selskabets TV eller om det overhovedet eksisterer.

 

OnePlus Smart TV snart klar til lancering

Ifølge leakster Ishan Agarwal eksisterer det, og ikke nok med det, han har kilder, der kan give flere oplysninger. De fortæller blandt andet, at den officielle lancering er lige rundt om hjørnet. Der bliver ikke nævnt nogen specifik dato, blot at det snart skulle komme.

Desværre byder de nye oplysninger stadig ikke på meget, når det kommer til specifikationer. Agarwal mener dog, at der formentlig ikke bliver tale om en OLED TV. Er det et sådant, man er ude efter, må man lede videre.