Test af blodtryksmåler: iHealth Wireless Blood Pressure Monitor
Det er ikke altid lige let. Efter at have parret telefonen og blodtryksmåleren første gang, synes vi, at vi kan forvente en fornuftig kobling, når vi skal bruge dem senere.
Blodtryksmåler med egen vilje
iHealths måler lader derimod til at have tre egne viljer på det område. Måleren kan hævde, at den er opkoblet, mens hverken telefon eller app kender noget til det, eller også hævder appen, at der er en kobling, mens hverken telefon eller måler er enige i det, og således giver en fejlmeddelelse, eller også hævder telefon og måler, at der er kobling, men det vil appen slet ikke høre tale om.
Koblingen mellem de tre plejer at komme på plads efter et par forsøg, men det er ikke engang halvdelen af gangene, det går uden problemer hele vejen.
Selve blodtryksmåleren er hurtig og smart
Det er lidt trist, eftersom selve måleren er både hurtig, smart og lader til at foretage mindst lige så nøjagtige målinger som den betydeligt dyrere måler fra Withings, som vi sammenligner med.
iHealths måler laver desuden betydeligt mindre vrøvl, når først koblingen fungerer, end Withings måler gør, og vi får altid et resultat efter en måling.
Se også: Test af blodsukkermåler
Appen er ulempen
Ulempen er dog appen. Præcis som med iHealths andre produkter, kan vi ikke påstå, at appen er tilfredsstillende. Delingsmulighederne med andre tjenester er enormt begrænsede, og hvis du ikke mailer dine oplysninger til en læge, er det kun koblingen til Apples sundhedstjeneste (der kræver en iPhone), der virker nogenlunde dækkende og velbygget.
Alle målinger og al historik er desuden låst til deres egne afdelinger, så hvis du nu har købt en vægt og en blodtryksmåler, kan du ikke få en graf frem, der viser sammenhængen med dit vægttab og blodtryk, hvilket er ret surt, når alle tallene alligevel er der.
Men som blodtryksmåler gør den, hvad den skal, til en ret god pris, så længe du ikke flipper ud over opkoblingen.
Se også: Test af de bedste skridtmålere
iHealth Wireless Blood Pressure Monitor
Passer til: iOS, Android
Opkobling: Bluetooth
Størrelse: 145 x 58 x 30 mm
Båndstørrelse: 22-42 cm
Pris: ca. 800 kroner
Karakter: 6/10