Test: Belkin Wemo Insight Switch

Der er intet galt med funktionen i Belkin Wemo Insight Switch, kun med formen. Læs vores test og se, hvad der specielt irriterer os.

Test: Belkin Wemo Insight Switch

Hvis du ikke har rigtige elpærer at skrue ind i dine armaturer, eller hvis det helt enkelt er noget andet end belysning, du vil kunne fjernstyre, er det en switch, du sætter direkte ind i stikkontakten, du skal bruge. Fælles for stort set alle af den slags er, at de er gigantiske både i bredden og højden. Du kan få elpærer med indbygget Wi-Fi, hvor den totale størrelse ikke er meget støre end en almindelig elpære, så hvorfor stikkontaktløsningerne skal være så enorme, forstår vi ikke.

Det havde været til at leve med, hvis producenterne af denne type enheder lod til at have en form for bevidsthed om, at deres dimsedut er gigantisk. Så havde de kunnet forme den, så den ikke behøvede blokere to stikkontakter, når den rent faktisk kun bruger en. Desværre lader det til at være en logik, der er alt for avanceret for stort set alle producenter af fjernstyrede stik, hvilket er enormt irriterende og godt gammeldags træls.

belkin wemo insight switch 2

Se også: Mobilabonnementer til de skarpeste priser

 

Belkin Wemo Insight Switch tager to pladser

Med det sagt så ja, Belkin Wemo Insight Switch hører helt klart til i samme kategori som de ovenfornævnte og blokerer gladelig to stikkontakter, selvom den kun bruger en. Det er virkelig irriterende og helt klart den største ulempe og jo ikke noget, man kan gøre noget ved med softwareopdateringer. Noget, der irriterer os allerede ved installationen, giver ikke særligt godt indtryk.

Hvilket er rigtigt synd, eftersom det ellers er et rigtig godt produkt. Installationen tager omkring to minutter og går rigtigt smertefrit. Godt i gang bruges samme app som til de øvrige produkter i Wemo-systemet, så de alle kan samkøres, grupperes, lægges ind i skemaer og udnytte koblingen til IF (tidligere IFTTT) til at udbygge det hele langt udover Belkins egne muligheder.

belkin wemo insight switch 2

Se også: De billigste priser på mobiltelefoner

Måler strømforbruget

Selve enheden kan tænde eller slukke tilkoblede apparater, men forskellen her i forhold til den almindelige Wemo Switch er, at der også er en måler af strømforbruget med i det hele. Angiv hvad du betaler for dit el, og du kan få et fingerpeg om, hvor meget lydanlægget, computeren eller hvad det nu er, bruger i forskellige situationer og slå dem fra, når de ikke er i brug for at spare på strømmen. Helt klart en brugbar funktion.

Som produkt fungerer den lige så stabilt som de andre dele i Wemo-serien, og Belkins Wemo-app er rigtigt god som grundsten i et opkoblet hjem. Det er bare synd, at switchen skal være så enorm en klods i sig selv.

Læs også: Flere test af gadgets til et opkoblede hjem

Belkin Wemo Insight Switch

Type: Fjernstyret strømswitch med elmåler
Opkobling: Wi-Fi
Kompatibilitet: Android, iOS
Pris: ca. 500 kr
Karakter: 6/10