Lenovo Smart Display test pris

Test og anmeldelse af Lenovo Smart Display

Lenovo Smart Display råder bod på de par udfordringer, jeg havde med Google Nest Hub – større skærm og større lyd og så er den faktisk meget pæn, selvom den pæneste del er på bagsiden. Test og anmeldelse af Lenovo Smart Display.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Smart speakers er stadig ikke helt så udbredt i Danmark som i andre lande, men der begynder at ske noget på det marked herhjemme. En af de nyeste smart speakeres er Lenovo Smart Display med 10 tommer skærm og fin lyd. Test og anmeldelse af Lenovo Smart Display.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

Test af Lenovo Smart Display

Design og skærm

Lenovo Smart Display kommer i to versioner – en med skærm på 8 tommer og en med skærm på 10 tommer. Alt efter hvad man vil bruge den til, kan den ene version være bedre end den anden, men personligt foretrækker jeg 10 tommer – det bliver altså for småt at stå og læse opskrifter i køkkenet på en 8 tommer skærm – her er 10 tommer optimal.

Jeg har fået 10 tommers versionen til test og den har fuld HD opløsning på 1920 x 1080 pixel. Skærmen er skarp og flot at se på og reagerer også godt på tryk. Men det er selvfølgelig stemmen, man mest skal bruge til at styre enheden med – hvert fald i teorien.

I teorien kan man også godt se en video på enheden, man den skal skal have strøm fra strømstik og ikke kan køre på batteri og er lidt voldsom rent fysisk, så erstatter den ikke ens tablet til den slags – lige som den naturligvis heller ikke erstatte mange andre af de ting, man bruger sin tablet til.

Selve enheden har et ret stort bagparti og et bagparti, hvor Lenovo har gjort lidt ekstra ud af det visuelle udtryk med træ-look. Det er faktisk meget pænt, men man ser det ikke rigtig i det daglige, da det er på bagsiden.

Skærmen egner sig som sagt godt til mange lavpraktiske ting som at vise kalenderoversigt, billeder, vejrudsigt, videoopkald og videre i den slags. Video vises faktisk også fint og flot på skærmen, men selve enheden er i sig selv ikke så praktisk til den slags.

 

Lyd

Lydkvaliteten var min største anke mod Google Nest Hub – den var egentlig fin nok for sådan en lille enhed, men lyden var ikke god nok til at man kunne droppe andre højtalere i hjemmet. Lyden er betydeligt bedre på Lenovo Smart Display – man kan skrue ret højt op uden at lyden bliver skinger og jeg oplever bassen som god og lyddetaljerne er faktisk fine.

Jeg kan droppe den højtaler, jeg normalt bruger i køkkenet og bruge Lenovo Smart Display i stedet – dog kan den ikke spille godt nok sammenlignet med andre dedikerede bluetooth højtalere, der ikke samtidig skal levere på skærm for eksempel.

Se også: Test af bluetooth højtalere

 

Batteritid

Lenovo Smart Display kan kun køre på strøm og ikke batteri.

 

Funktioner og opkobling

Lenovo Smart Display fungerer også som Chromecast og man kan Chromecaste indhold på enheden over på en anden enhed, for eksempel et stort fjernsyn – det er faktisk ganske smart.

Smart Display er også udstyret med kamera til videosamtaler og til fungerer den fint med Google Duo. Videosamtaler er dog begrænset til netop Google Duo, hvilket er lidt ærgerligt.

Enheden skal sættes op via en wifi forbindelse og hele opsætningen er rimelig hurtig og let at håndtere.

Selvom det er talestyring, der er tanken med en sådan enhed her, så har jeg stadig mine kritikpunkter. Jeg kan nok godt leve med, at den stadig sig ‘DR P En’ og ikke ‘DR P Et’ – selvom den efterhånden burde have lært det, når jeg nu selv siger det til den hver dag. Mere irriterende er det, at der stadig er problemer med naturlig tale og ordre. Den viser fint en række opskrifter på pasta carbonara eller æblekage, når jeg beder den om det, men når jeg så efterfølgende beder den om at vise mig den øverste opskrift, så viser den mig en opskrift på en helt anden ret.

Beder jeg den også om at afspille musik med en bestemt kunstner på YouTube, viser den mig et udpluk af playlister, men når jeg skal vælge en playliste, er det meget lettere bare at trykke på skærmen fremfor at forsøge at få den til at vælge playlisten ved at bruge stemmen.

Det er dog ikke kun et problem på Lenovo Smart Display, men på digitale assistenter i det hele taget.

Se også: Bedste bluetooth speaker

 

Pris og konklusion

Lenovo Smart Display er for mig en betydeligt bedre smart speaker end for eksempel Google Nest Hub, primært på grund af den større og skarpe skærm og den bedre lyd. Den koster så også 1.000 kroner mere med en pris på cirka 2.000 kroner.

Pris: Fra cirka 2.000 kroner
Karakter: 9/10

Se også: Priser på smart speakers