TomTom Golfer 2: Nyt golf-ur med GPS

TomTom Golfer 2 er nyt golfur med GPS og Automatic Shot detection med detaljerede spilanalyser til at hjælpe golfspilleren med at forbedre sine præstationer på greenen.

TomTom Golfer 2: Nyt golf-ur med GPS

TomTom er nu klar med det nye golfur, Golfer 2.

Udover at vise afstandene til green og hazards, har det nye GPS-ur / golfur TomTom Golfer 2 også Automatic Shot detection. Den funktion giver blandt andet indblik i, hvor golfspilleren slår.

Golfer 2 giver et hurtigt overblik over distancerne for både drives og slag, og efterfølgende kan golfspillerne analysere runden i TomTom MySport. Med automatisk opdatering af spillerens scorekort kan man se, hvad der fungerer i spillet, og hvad der kan forbedres.

Se også: Mobilabonnementer til golfture i udlandet

Golfur kan vise hvor godt du kunne have spillet

En anden funktion i det nye golfur er, at det kan kombinere de bedste huller, der er blevet spillet på en given bane og vise, hvordan spillerens runde ville se ud, hvis der blev spillet op til det fulde potentiale.

Spilanalysen i TomTom MySports giver detaljeret information omkring ens slagmønster og Greens in Regulation.

TomTom Golfer 2 giver adgang til greenen og angiver afstande til for- og bagkanten på hazards på over 40.000 baner verden over.

 

Pris for golfuret TomTom Golfer 2

TomTom understreger, at Golfer 2 uret er tyndt, let, vandtæt og er designet til brug såvel på som uden for banen. TomTom Golfer 2 koster 1.899 kroner og er klar til salg fra maj.

Se også: Nyheder om tilbehør