tvOS 13 før Apple TV bedre for hele familien

tvOS 13 gør det lettere for alle i familien at bruge Apple TV med egne personlige favoritter - Xbox X og PlayStation DualShock 4 kommer til Arcade.

tvOS 13 før Apple TV bedre for hele familien

Apple præsenterede i dag tvOS 13, styresystemet til Apple TV 4K, der kan håndtere tv-udsendelser, film, musik, fotos, spil og apps på den største skærm i hjemmet. Med tvOS 13 får Apple TV 4K en ny hjemmeskærm, flerbrugersupport til kunderne, så de kan få adgang til deres egne TV-udsendelser, film, musik og anbefalinger, understøttelse af Apple Arcade, udvidet understøttelse af spilcontrollere og nye 4K HDR-skærmskånere filmet under havet.

 

tvOS 13 funktioner

Nu er Apple TV 4K mere spændende med en ny hjemmeskærm. Apps kan afspille previews af videoer i fuld skærm på hjemmeskærmen, så brugerne hurtigt kan opleve nye TV-udsendelser, film, musik og spil.

Med det nye Apple TV Kontrolcenter kan man lettere skifte mellem de enkelte familiemedlemmer, så alle får deres egen personligt tilpassede underholdningsoplevelse. Brugerne kan se deres personlige køliste og modtage anbefalinger til TV og film ud fra deres smag. Det nye Kontrolcenter giver også brugerne hurtig adgang til vigtige Apple TV-funktioner, bl.a. vågeblus og lydopkald.

 

Music og Arcade

Apple Music på tvOS 13 udnytter flerbrugersupport, så alle i hjemmet kan afspille deres personlige spillelister og anbefalinger. I det nye Kontrolcenter kan brugerne hurtigt få adgang til den sang, der er ved at blive afspillet. Derudover kan de nu følge med på sangtekster på skærmen, der er timet i synkronisering med deres favoritsange.

Til efteråret kommer Apple Arcade til Apple TV 4K. Med et enkelt abonnement vil en familie på seks få ubegrænset adgang til over 100 nye og eksklusive spil og mange af dem vil understøtte spilcontrollere. Kunderne vil kunne spille Apple Arcade-spil på tværs af iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Apple TV.

 

Xbox X og PlayStation DualShock 4 til Arcade

Xbox- og PlayStation-spilcontrollere. tvOS 13 tilføjer understøttelse af de bedste og mest populære spilcontrollere i verden, Xbox One S og PlayStation DualShock 4, og gør det dermed endnu nemmere for spillere at få fuld glæde af Apple Arcade og andre store spil på App Store.

 

Tilgængelighed tvOS 13

Preview for tvOS-udviklere er nu tilgængelig for medlemmer af Apple Developer Program på developer.apple.com fra i dag, og et offentligt betaprogram vil være tilgængeligt for tvOS-brugere senere på måneden på beta.apple.com.

tvOS 13 bliver frigivet dette efterår som gratis softwareopdatering til Apple TV 4K og Apple TV HD. Apple gør opmærksom på, at nogle funktioner ikke er tilgængelige på alle sprog eller i alle områder.