Vi forklarer: Historien om mobilens kamera

Kameraets termer og dele
Objektiv

En eller flere optikker – i glas eller plast – udgør objektivet. Mobilkameraets synlige del. Objektivet fokuserer lyset fra motivet mod billedsensoren.

Hver glas- eller plastoptik kaldes element, og flere elementer, der bevæger sig sammen, når kameraet fokuserer eller zoomer, kaldes gruppe. De fleste mobilkameraer har kun en gruppe, mens kameraer med optisk zoom har to eller flere grupper.

Brændvidde

Brændvidden er et mål af objektivets forstørrelse. Med en teoretisk enkel optik ville brændvidden svare til afstanden mellem optikken og billedsensoren, men eftersom objektiverne ofte har flere elementer eller elementer med avanceret form, kan to objektiver være af forskellige længde, selvom de har samme brændvidde.

Derimod bliver motivet lige stort på billedsensoren, så længe objektiverne har samme brændvidde. Hvis det er muligt at ændre afstanden mellem optikelementerne, så objektivets brændvidde ændrer sig, siger man, at objektivet har optisk zoom.

Blænde
Blænden er ”hullet” gennem objektivet. En optik med stor diameter slipper mere lys ind til sensoren end en lille optik. I kameraets specifikationer har blænden en værdi – ofte lige over 2 – som man finder frem til ved at dividere objektivets brændvidde med hullets diameter.

Som eksempel har kameraet i iPhone 5S en brændvidde på 4,12 mm og blændetallet 2,2. Det betyder, at optikkens diameter er 1,87 mm. De fleste digitalkameraer, men desværre meget få mobiler, har variabel blænde. Det betyder, at man kan mindske lysindgangen – på samme måde som øjets pupil reagerer på stærkt lys.

Variabel blænde giver større mulighed for at påvirke billedet – for eksempel vælge om kun visse dele skal være i fokus, eller om alt skal være skarpt.

Lukker
Lukkeren bestemmer, hvor længe billedsensoren skal tage imod lys. Det kan gøres enten mekanisk eller elektronisk. En mekanisk lukker består af persienner eller et forhæng, der kan åbnes og lukkes for lysets vej mellem objektivet og billedsensoren.

Med en elektronisk lukker vælger man i stedet, hvor længe hver pixel i billedsensoren skal ”måle”, inden man aflæser og opsummerer værdien af lysstyrken. Elektroniske lukkere er enkle og billigere at konstruere, og gør det enklere at variere lukkertiden, men de giver dårligere resultater kombineret med fotoblitz og motiver, der bevæger sig hurtigt.

Billedsensor
Sensoren forvandler lys til elektricitet, der kan måles, digitaliseres og sammensættes til et billede. Større sensorer giver som regel bedre billeder, men stiller samtidig højere krav til objektivets kvalitet og giver en højere totalpris på kameraet.