Nyt VR headset fra Google har måske ikke brug for en smartphone eller PC

Hvis det passer, at Googles næste VR-headset kan agere uden hjælp fra hverken computer eller mobil, så vil det være det første headset, der kan stå alene.

Nyt VR headset fra Google har måske ikke brug for en smartphone eller PC

Google går all in med deres nye VR headset og satser på et, der ikke har brug for hjælp fra en PC, en konsol eller en smartphone for at fungere.

Det er Wall Street Journal, der fortæller om Googles nye headset. Kraftfuldt og alsidigt som Oculus Rift, Playstation VR og HTC Vive lyder beskrivelsen af det helt selvstændige headset.

Se også: Tjek priser inden du skifter mobilabonnement

Movidius bag Googles næste VR headset

Ifølge kilderne er det Movidius, der ligger bag de processorer, der sidder i headsettet og gør, at hukommelse, kameraer og tracking af bevægelse og alt, der skal til for at få det til at fungere, ligger inde i selve headsettet. Movidius har vi før hørt om i forbindelse med Google i forhold til at bruge avanceret AI i smartphones.

Her kan Google altså være syvmileskridt foran konkurrenter som Rift, Vive m.fl. Det er let at forestille sig, hvor tillokkende det vil virke at kunne købe et headset, der kan det hele selv, og det direkte ud af æsken, frem for konkurrenterne, der alle har brug for en smartphone, en PS4 eller en PC.

Spørgsmålet er dog, hvor meget kraft, der kan puttes ind i et headset uden en ekstern processor, for ikke at tale om hvilken prisklasse det havner i med al den avancerede teknologi, der skal til.

Billedet øverst i artiklen er af Google Cardboard, ikke af Googles næste VR-headset.

Se også: Nyheder om VR headset

Fortsættelsen:

Interessen for temaet fortsatte. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 12/2/2016 havde redaktionen fokus på en vinkel omkring Gratis Samsung Gear VR følger med preorders på Galaxy S7 – Læs videre her. Se de seneste nyheder om emnet her.