Den trådløse højtaler Libratone Zipp får covers i to nye farver
Varme, sol og lyse farver. Det er noget, de fleste elsker og det er samtidig noget, Libratone nu forsøger at tilføje deres fine trådløse bluetooth højtaler, Libratone Zipp og Zipp Mini.
Se også: Mobilabonnement med musik
Covers med nye farver til Libratone Zipp
Libratone er nemlig klar med to nye covers til deres Zipp-højtalere i to nye farver. Den ene er Pastel Blue – altså en pastelfarvet variant af blå, og den anden farve kaldes lidt besynderligt for Nude og og beskrives som en “feminine tone” med “et hint af elegance. Billedet viser en hudfarvet farvetone.
“Vores designteam har derfor været igennem et langt udvælgelsesforløb og finkæmmet livsstils- og indretningstrends. Resultatet er de to nye farver, Pastel Blue og Nude, der er et perfekt match til både sæsonens trends og Libratones urbane brand,” forklarer Uffe Kjems Hansen, product management director hos Libratone.
Der findes i alt 16 forskellige covers til Libratones Zipp-serie af bærbare højtalere.
Se også: Sammenlign priser på de bedste trådløse højtalere
Pris og tilgængelighed
Pastel Blue og Nude covers vil være tilgængelige på libratone.com her fra starten af maj og hos udvalgte forhandlere i slutningen af maj.Prisen er 229 kroner. Selve højtalerne står i øvrigt til en pris på 2.399 for Libratone Zipp og 1.499 kroner for Zipp Mini inkl. cover.
Se også: Nyheder om Libratone