Nye billeder af Microsoft Lumia 950 og 950 XL

Microsofts kommende flagskib kan være dukket op på lækkede billeder.

Nye billeder af Microsoft Lumia 950 og 950 XL

I næste uge, nærmere bestemt den 6. oktober, holder Microsoft et event i New York, hvor de vil vise deres nye topmodeller frem – Lumia 950 og Luma 950 XL.

Se også: Det skal du vide om Windows 10 Mobile

 

Nye billeder af Lumia 950 og Lumia 950 XL

Som sædvanligt er der allerede lækket en række billeder af telefonerne langt inden lanceringen. Nu er der dukket en ny serie billeder op, der giver et godt billede af, hvad vi kan forvente.

Lumia 950 skal være den mindre af de to nye telefoner, med en skærm på 5,2 tommer (2560 x 1440 pixel), Snapdragon 808-chip, 32 GB hukommelse, et 20 megapixel kamera med optik fra Zeiss og Windows 10 Mobile.

Storebror Lumia 950 XL skal have lignende specifikationer, dog med den undtagelse, at den har en mere kraftfuld proccesor (formentlig Snapdragon 810), og at skærmen er på 5,7 tommer – den har naturligvis også Windows 10 Mobile.

Se også: De bedste tilbud på Windows mobiler

 

Surface Pro 4 og Band 2

Udover de nye telefoner forventes softwaregiganten også at vise Surface Pro 4 og sundhedsarmbåndet Microsoft Band 2 frem på tirsdag.

Kilde.