Guide: Så let får du Windows Phone 8.1 allerede nu

Windows Phone 8.1 kommer først til sommer, men allerede nu kan du ganske let hente den nyeste udgave ned til din Windows Phone – vi guider dig.

Guide: Så let får du Windows Phone 8.1 allerede nu

For et par uger siden blev Windows Phone 8.1 lanceret og den nye udgave af styresystemet ligner et vældig godt løft for styresystemet. Du kan læse mere om Windoows Phone 8.1.

Alle telefoner, der i dag har Windows Phone 8, kan opdateres til Windows Phone 8.1, men opdateringen begynder først at rulle ud til sommer.

Men – der er naturligvis en måde til at hente opdateringen ned allerede nu. Microsoft har nemlig gjort en version tilgængelig for udviklere. Det lyder mere farligt end det er og alle med en Microsoft-konto kan faktisk hente Windows Phone 8.1 ned allerede nu.

Du skal dog huske på, at du ikke kan afinstallere Windows Phone 8.1 for at vende tilbage til Windows Phone 8 og garantien på din mobil ophæves også, ind til den officielle opdatering kommer til sommer.

Sådan gør du

Du skal registrere dig på Windows Phone App Studio og starte et projekt, som du ikke behøver gøre noget ved.

Herefter skal du installere appen Preview for Developers, som du finder i telefonens app-butik eller via dette link.

Du skal have Windows Phone Update 2 installeret på din telefon først. Med Preview for Developers får du nu adgang til de opdateringer, der ligger klar til udviklere.

Opdateringen til Windows Phone 8.1 finder du under Indstillinger > Opdatering af telefon.

Processen tog i alt omkring 30 minutter for os og vi oplevede det som enkelt og smertefrit. Vi skulle dog igennem en anden opdatering først, der skulle sikre mere stabilopdateringsforløb af Windows Phone 8.1. Så forvent, at du skal genstarte et par gange, inden Windows Phone 8.1 er helt klar på din mobil.

Den version af Windows Phone 8.1, som vi hentede ned, føles komplet og fuldt fungerende – vi har overhovedet ikke følelsen af, at der er tale om en beta.

Vi vender snart tilbage med en stor test af systemet.