Guide: Sådan kommer du i gang med Windows Phone
_Værktøjer, apps og spil_
Værktøj, apps og spil (Windows Phone guide)
Marketplace
I skrivende stund er der omkring 100.000 applikationer i programbutikken til Windows Phone 7, det kan sammenlignes med de cirka 400.000 apps, der er i Googles Play-butik, og de 500.000 apps, der er i Apples App Store.
Men tallet er steget kraftigt, siden Microsoft lancerede Windows Phone Mango, og de begyndte at komme mobiler, og det lader til at fortsætte med at stige i rasende fart. For et stykket id siden kom Microsoft desuden med et værktøj til app-udviklere, der skal gøre det enkelt for dem at porte deres apps fra iOS til Windows Phone.
I Marketplace er der både gratis- og betalingsapp. Du kan dels søge efter apps ved at skrive navnet på dem, men også lede blandt de mest populære apps og i forskellige kategorier. Sidstnævnte er en god måde at få nyt tips om nye apps eller apps, du måske ikke vidste, du havde brug for.
Du behøver ikke sidde og søge efter appene i mobilen, der er også en webbrugerflade i computere, du kan bruge. Klik her for at komme til Marketplace fra computeren.
Xbox Live
En sjov funktion for os spilletosser er den direkte kobling til Xbox Live, den ligger med som en hub på startskærmen. Har man en Xbox 360, vil man føle sig hjemme. Her finder du din spilavatar, dine achievements, dine venner og dine spil. Det her er helt enkelt stedet, du skal klikke ind på, når du vil spille eller købe mobilspil. Under titlen Nye finder du de nyeste spil i Marketplace, og du kan også finde top-spillene.
Desværre kan man ikke købe et spil og spille det fra både mobilen, computeren og Xbox 360, hvert spil er unikt til sin platform. Jeg kunne ellers godt have ønsket mig, at for eksempel spille Bejeweled, der findes til både Xbox 360 og Windows Phone, var ét enkelt spil, så jeg slipper for at købe det to gange, men det går altså ikke på nuværende tidspunkt. Forhåbentligt bliver det en mulighed senere.
Office-hubben
Eftersom det er Microsoft, der udviklet Office-pakken, virker det indlysende, at du på en eller anden måde skal kunne tage del af det i en Windows Phone 7-mobil – og det kan du, det er integreret fra starten i den såkaldte Officehub.
Office i mobilen er en fuld version, der understøtter alt, du kan tænkes at skulle bruge, blandt andet understøttelse af Sharepoint til firmaer, fuld understøttelse af animationer i Powerpoint og selvfølgelig understøttelse af alle basisfunktioner som at oprette, redigere og gemme dokumenter.
Her er også Skydrive, så du kan gemme alle dine dokumenter og få adgang til dem fra både computeren som mobilen, hvor du end befinder dig. Man får 7 GB gratis lagerplads i SkyDrive og man kan købe sig til mere plads.