windows 10 opdatering

HTC Windows 10 Mobile-enheder på vej?

Vi har ikke set en HTC Windows Phone siden 2014, hvor der kom en version af HTC One M8 på gaden. Den kom flere måneder efter Android-versionen, og HTC har da også holdt sig til Android siden da.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Baseret på de sidste måneders snak om den manglende succes for Windows mobiler gør da også, at denne nyhed kommer noget bag på os.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: De bedste priser på HTC mobiler

Jobopslag afslører HTC’s planer for Windows 10 Mobile

Det lader dog ikke til, at HTC er færdige med Microsoft og Windows, hvis man skal gå efter en jobannonce, Microsoft for nylig har slået op. Det er en chef for account managere, der søges til et job i Taiwan. I annoncen står blandt andet: ”Målet er at opbygge en produktportefølje, der har fokus på brugernes oplevelse af vores Windows 10 Mobile og Microsoft services kombineret med HTCs enheder, applikationer og services.”

Dette kan forstås sådan, at der er nye HTC Windows 10 Mobile-enheder på vej.

Flere producenter satser på Windows 10 Mobile

På trods af et skuffende salg af Windows 10 Mobile-enheder, er flere producenter for nylig hoppet med på Windows-vognene, herunder HP og VAIO.

Håbet var, at den nye version af styresystemet fra Microsoft skulle være det skud adrenalin, der skulle til for at genoplive systemet, men sådan er det altså ikke helt gået endnu.

HTC kan altså være endnu en producent, der forsøger sig med Windows, hvilket kan virke temmelig underligt og risikabelt med tanke på HTCs egen svære situation.

Nu må vi vente og se, om det hele bliver til noget. Det varer nok endnu et godt stykke tid, inden der er det store udbud i Windows 10 Mobile-telefoner, der ikke er produceret af Microsoft selv.

Kilde