Kildekode afslører Microsofts lanceringer – der kommer mere end kun mobiler

Tags i kildekoden til Microsofts presselanceringsside afslører, at der kommer telefoner og mere dertil.

Kildekode afslører Microsofts lanceringer – der kommer mere end kun mobiler

Microsoft har indkaldt til presseevent i New York d. 6. oktober, hvor det forventes, at de viser de nye topmodeller med Windows 10 Mobile frem.

Men der har også været spekulationer om, at der bliver vist andre produkter frem.

Se også: De bedste priser på Windows mobiler

 

Masser af nyheder fra Microsoft

Nu har opmærksomme brugere gransket kildekoden til websiden til lanceringseventen og fundet følgende nøgleord: ”Windows 10 devices, Windows devices, Microsoft Band, Microsoft Surface, Lumia, Live Stream Windows announcement, Windows Phone”.

Med andre ord er det sandsynligt, at et produkt i Surface.serien, måske Surface Pro 4, og Microsoft Band 2 bliver vist frem, udover mobilerne.

Det må ses som værende sikkert, at to topmodeller med Windows 10, en større og en mindre, bliver vist frem. Ifølge forhåndsrygterne kommer de til at hedder Lumia 950 og 950 XL, men ærlig talt, er det ikke på tide for Microsoft at droppe Nokias katalognummer-tankegang, når det gælder om at døbe telefoner?