Microsoft køber kalender-app for mindst 100 millioner dollar

Kalender-apps går der tretten på dusinet i app-butikkerne, men det hindrer ikke Microsoft i at betale 100 millioner dollars for en.

Microsoft køber kalender-app for mindst 100 millioner dollar

Sunrise Calendar findes som både webtjeneste og app til både iOS og Android, men dog ikke til Windows Phone endnu. Men det bliver der nok snart lavet om på, for Microsoft skulle have købt kalender-appen for mindst 100 millioner dollars.

Æstetisk minder den om Google Kalender på nettet, men er lidt renere i sit udtryk i mobilen.

Det, der udmærker appen, er først og fremmest, at den henter data fra en lang række kilder – udover fra Googles og Apples kalender og Facebook henter den også data fra Evernote, Trello og andre. Dog ikke Exchange – endnu.

I december købte Microsoft e-mail-appen Accompli, der to måneder senere blev til Outlook til Android og Outlook til iOS. Vi forestiller os, at noget lignende vil ske med Sunrise Calendar. Det kræver dog først understøttelse af Microsoft-tjenester.

Kilde.