Microsoft Surface Hub er klar i Danmark

Fra september kan danske virksomheder opgradere mødelokalerne med Microsoft Surface Hub.

Microsoft Surface Hub er klar i Danmark

Surface Hub er en stor touchskærm baseret på Windows 10, som er designet til møder og samarbejdsprocesser ved bl.a. at fungere som integreret whiteboard- og videokonferenceløsning.

Skærmen, selvfølgelig en touch-skærm kommer i to størrelser – en på 55 tommer og en på 84 tommer.

Se også: Se priser på de bedste Windows Phones

 

Surface Hub er komplet Windows 10-enhed

Med Surface Hub lover Microsoft en komplet Windows 10-enhed sammen med en specialdesignet brugerflade, der er udviklet særligt til brug i mødelokaler og andre fællesarealer.

”I rigtig mange virksomheder, for eksempel vores egen, er effektivt samarbejde, videndeling, problemløsning og udvikling helt centralt for virksomhedens produktivitet og succes. Men i takt med, at vi alle sammen bliver mere mobile og samarbejder med kollegaer på tværs af landegrænser, bliver det en stadig større udfordring at sikre effektivt, fleksibelt og værdifuldt samarbejde”, siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows.

Surface Hub kommer med Office-programmer specielt udviklet til Surface Hub, så mødedeltagere kan brainstorme og tage noter direkte på skærmen i OneNote.

Samtidig kan kollegaer, der ikke er på kontoret, være med i mødet på lige fod med resten af deltagerne via integrationen med Skype for Business.

Det er også muligt at for alle mødedeltagere at dele indhold til skærmen direkte fra deres laptop, tablet og smartphone. Når mødet er slut bliver alle de noter, der er oprettet under mødet, delt med alle deltagere.

Se også: Masser af billige mobilabonnementer

Surface Hub med Universal apps

Microsoft har i forbindelse med Windows 10 lanceret det, de kalder for ”Universal apps”. Det er en ny tilgang til apps i Windows 10 og betyder, at en app er den samme på tværs af alle brugerens enheder, f.eks. computer og smartphone, men tilpasser udseende og funktionalitet til skærmstørrelsen.

Microsoft har også udviklet specielle versioner af Skype for Business og OneNote optimeret til Surface Hub.

Se inden du køber: Mobilabonnement med 4G til lave priser

3 penne på skærmen på én gang

Skærmen i Surface Hub kan kan registrere multitouch-input via 100 punkter og input fra op til tre penne på samme tid. Surface Hub har også to 1080p videokameraer og fire mikrofoner, der registrerer lyd og tilpasser sig retningen af lydkilden for at reducere baggrundsstøj under videokonferencer.

Derudover kommer den med Wi-Fi, Bluetooth 4.0, NFC og en række eksterne porte til at forbinde andre enheder til skærmen enten via kablet eller trådløs forbindelse.

Enheden vil løbende blive opdateret via Windows Update for Business for at sikre sikkerheden og funktionaliteten.

Surface Hub i Danmark – pris

Surface Hub kommer i to udgaver. Den ene med skærm på 55 tommer med Intel Core i5-processor og Intel HD 4600-grafik og den anden med skærm på 84 tommer med Intel Core i7-processor og Nvidia Quadro K2200-grafik.

Microsoft kender endnu ikke de danske priser – og da det er et erhvervsprodukt, der sælges via distributører og it-forhandlere/systemintegratører, så vil prisen variere alt efter, om virksomheder ”blot” køber enheden og sørger for resten selv, eller om de køber en større entreprise med integration m.v.

Microsoft oplyser dog, at de vejledende dollarpriser er henholdsvis 7.000 dollars og 20.000 dollars. Det svarer til henholdsvis cirka 46.300 kroner og godt 132.000 kroner.