Første indtryk af Lumia 950

Mobil har fået et testeksemplar af Microsoft Lumia 950. Her er vores indtryk efter en time tid med mobilen.

Første indtryk af Lumia 950

Lumia 950 med Windows 10 Mobile er en af de mobiltelefoner, som vi har set mest frem til at få fingre i de seneste måneder. Det skyldes selvfølgelig, at det er nu, Microsoft skal bevise, at det har været værd at vente på Lumia 950 og Windows 10 Mobile – Microsoft har snart ikke flere skud tilbage i bøssen til at overbevise om, at deres mobile styresystem er værd at skifte til fra iOS eller Android. Vi bringer her første tetst og indtryk af Lumia 950.

 

Ikke meget kvalitet over materialet

Det allerførste indtryk af Lumia 950 er ”gud hver plastikagtig!”. Sammenlignet med Lumia 925 og 930 er det her klart et trin ned i kvalitetsfornemmelse, og tilmed sammenlignet med tidligere modeller med bagstykke til at tage af virker Lumia 950 billigere.

Microsoft siger, at denne mobil ikke henvender sig til massemarkedet, men mest er til erhvervskunder og Windows-fans. Det lyder som en undskyldning for, at de slet ikke har brugt krudt på designet. Men det plastikagtige har faktisk også fordele, og telefonen er usædvanligt let at holde i forhold til størrelsen.

Se også: Find de bedste priser på Lumia 950

Knivskarp skærm på Lumia 950

Skærmen er selvfølgelig, med sine 2560 x 1440 pixel på 5,2 tommer, knivskarp, og den er desuden fremragende til ikke at skifte farve eller miste lysstyrke, når man vinkler den. Derimod er den lidt lyssvag, også på den stærkeste lysstyrke.

 

Bedre brugerflade med Windows 10 Mobile

Men hovedattraktionen er selvfølgelig Windows 10 Mobile, Microsofts spritnye styresystem. Sammenlignet med Windows Phone 8.1 og dets ultra-minimalistiske formsprog, der i mine øjne mest mindede om 80er-grafik, er der blødt op, og brugerfladen er blevet mere menneskelig, hvilket efter min mening har givet et mere attraktivt resultat.

At Microsoft har arbejdet med systemet og appene helt til det sidste, mærker man, når telefonen lige efter, man er færdig med aktiveringen, går i gang med at opdatere 39 apps.

Fornemmelsen er, at telefonen leveres med ret meget bloatware, men det må jeg vende tilbage omkring.

Startskærmen er med sine tiles stadig systemets mest unikke egenskab. Jeg sætter virkelig pris på, at Microsoft har forsøgt at finde på et alternativ til Apples og Googles standardmodel, men jeg synes ikke, resultatet er helt klar i spyttet.

Se også: Bliv klogere på Windows 10

Uklare ikoner og tiles

App-butikkens tile viser for eksempel reklame for andre apps, hvilket gør, at den hele tiden ligner en genvej til Candy Crush Saga eller noget andet, men det fungerer ikke som et ikon, der gør, at jeg straks kommer til programbutikken.

Da jeg starter mobilen, får jeg en SMS om at tjekke appen Kom I Gang på startskærmen. Jeg kan ikke finde den app, og det viser sig at skyldes, at den har en tile af den mindste slags, hvor der ikke er noget navn på. Ikonet er en pære, hvilket gjorde, at jeg troede, det var en lommelygte-app.

Se også: Guides til Windows 10 Mobile

En smule forsinket respons

Mobilen kan prale med væskenedkøling og bliver ikke mere end lun, ikke engang ved lange ydeevnetests. Resultatet i ydeevnetestene er dog ikke bedre end andre mobiler med chippen Snapdragon 808, det vil sige ret hurtig, men ikke på niveau med de hurtigste på markedet.

Men det vigtige er jo, hvordan man oplever systemet. Indtil videre har jeg ikke oplevet nogen hakken, men derimod en smule forsinket respons, når jeg for eksempel stryger mellem startskærm og appliste.

Der er en hel del at kaste sig over, såsom kameraet, trådløs opladning, Continuum-funktionen og integrationen med Microsoft Office-tjenester, men der skal jeg selvfølgelig have mere end en times tid med mobilen. Vi vender tilbage med en komplet test af Lumia 950 inden længe.

Lumia 950 har en bedste mindstepris hos teleselskaberne på cirka 4.500 kroner. Læs den komplette test Lumia 950, hvor vi fælder dom over Lumia 950.