windows 10 opdatering

Windows 10 Mobile får endelig understøttelse af fingeraftrykslæsning

Microsoft er nu endelig på vej til at få fingeraftrykslæsning ind i deres smartphones. Et diasshow fra dette års WinHEC konference, der er sluppet ud på Reddit, afslører og bekræfter den kommende funktion i systemet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det er forventet, at den kommer med i Windows 10s Anniversary Update til sommer. Det vil blive en del af Windows Hello, der også får en anden smart funktion, nemlig at du kan låse telefonen op ved, at den genkender dit ansigt.

Se også: Sammenlign priser på Windows 10 mobiler

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Fingeraftryksscanner kun til nye Windows 10 mobiler

Der er dog også lidt malurt i bægeret, for de fleste af de Windows Phone-telefoner, der allerede er på markedet, vil ikke få understøttelse af fingeraftrykslæsning.

I skrivende stund vil HP Elite X3 blive den første Windows-kompatible telefon med en rigtig fingeraftrykslæser, og den er slet ikke på markedet endnu.

Det er dog et tegn på, at der er Windows mobiler på vej klar til fingeraftrykslæseren, hvilket igen er et tegn på, at Microsoft stadig tror på platformen.

Se også: Nyheder om Windows 10