Microsoft: Windows 10 er ikke ens for alle mobiler
Da Microsoft først viste Windows 10 frem i efteråret, sagde de, at alle mobiler med Windows 8.1 skal kunne opgraderes til Windows 10. I forbindelse med, at de viste Windows 10 til mobiler frem, blev der dog sat spørgsmålstegn ved, om det løfte stadig gjaldt.
Det Techincal Preview, der bliver udlovet i februar, vil nemlig ikke komme til at fungere til alle modeller. Da Microsoft lancerede endnu en række billige mobiler, hvis største egenskab var, at de havde 1 GB arbejdshukommelse i stedet for 512 MB, begyndte folk at spørge sig selv, om mobiler med 512 MB hukommelse overhovedet vil få Windows 10.
Se også: Sådan finder du den bedste smartphone.
Win 10 funktioner kan variere
Nu har Joe Belfiore, Microsofts ansigt udadtil, når det kommer til Windows Phone og Windows 10 i mobilen, gjort tingene lidt tydeligere via Twitter:
”Timingen for de forskellige mobiler kan også variere. Når vi først lancerer insider-programmet, vil det være til en del af mobilerne, men flere der følger senere”.
Udtalelserne viser, at Microsoft i det mindste forsøger at få Windows 10 til at fungere på mobiler med lille hukommelse, men ”funktionerne kan variere” giver selvfølgelig en del spørgsmål.
Et gæt er, at det kan være nødvendigt at lave enklere versioner af system-apps, såsom kamerafunktionen, for at få systemet til at flyde på en halv GB intern hukommelse.
Microsoft har lovet den første forhåndsversion af Windows 10 til mobiler en gang her i februar.
Se også: Sådan finder du billig mobilpakke.