Windows Phone 8.1 Update 1 ude nu

Med en række nyheder kommer der nu en officiel opdatering til Windows Phone.

Windows Phone 8.1 Update 1 ude nu

Samtidig med, at Windows Phone 8.1 nu er i gang med at rulle ud til Microsofts samtlige Lumia-mobiler, så har selskabet lanceret en yderligere opdatering til styresystemet.

Windows Phone 8.1 Update 1 er dog ind til videre kun tilgængelig for udviklere registreret hos Microsoft.

Nyhederne i i Windows Phone 8.1 Update 1 omhandler blandt andet understøttelse af flere opløsninger til skærme end tidligere, flere alternativer til multitasking og notificeringer, flere muligheder til mappehåndtering, mulighed for at gøre inaktive paneler på skærmene større med mere.

En anden nyhed er, at styresystemet skulle give understøttelse af samtaler via 4G, en funktion som den kommende Windows Phone-udgave af HTC One M8 skulle være udstyret med.

Billig mobil med Windows Phone? Se bedste pris her

Lige netop dette sidste punkt kan betyde, at den telefon kan blive den første Windows Phone med den opdatererede version af styresystemet.

Du kan allerede nu hente og installere Windows Phone Update 1 ved at følge instruktionerne her.

Instruktionerne beskriver, hvordan du får opdateringen til 8.1, men telefonen opdaterer automatisk til 8.1 update 1.