Windows Phone-guide: E-bøger, lydbøger og podcast
LYDBØGER
Hvis man er til spændende historier men måske ikke så meget til at læse på en mobilskærm, kan man naturligvis også bruge lydbøger på mobilen.
Tjenesten Audible – der i parentes er en underafdeling af Amazon – er en af nettets meste brugte sider til digitale lydbøger, og Audible findes også til Windows Phone.
Audible byder i øjeblikket på over 100.000 forskellige titler, og rigtig mange populære bøger findes også i lydbogsformatet. Man kan gennemse kataloget på både en computer og direkte fra mobilen – og det er naturligvis også muligt at købe bøger på begge metoder.
Lydbøgerne koster omtrent det samme som de tilsvarende hardcoverudgaver af bøgerne.
I lighed med Kindle-programmet synkroniserer og henter Audible på mobilen selv alle lydbøger, der er tilknyttet éns Audible-konto. Man kan forvente, at en gennemsnitlig lydbog tager omkring 20 timer at lytte til, så det kræver en del lagerplads på mobilen.
Når man lytter til bøger med Audible, er det faktisk en rigtig behagelig oplevelse. Lydkvaliteten er ganske fin, og der er nogle smarte funktioner, som man kan bruge, når man lytter. Der findes for eksempel en funktion til at gå et halvt minut tilbage, hvis man vil høre noget igen, og man kan hoppe mellem egne bogmærker og kapitler.
En sjov finesse er, at man opnår forskellige emblemer og brugerniveauer, i takt med at man bruger programmet og dets forskellige funktioner meget. Det kan dog blive svært at nå de helt høje niveauer – det kræver nemlig, at man lytter til lydbøger i over fem timer hver eneste dag i ét år. Til sammenligning siges det, at man i gennemsnit ser fjernsyn under tre timer dagligt, så det kræver dedikation at nå ”Mester”-niveauet.
På næste side kan du læse mere om, hvordan du får podcast på din Windows Phone