Eksklusivt: Nokias danske afdeling tæt på at lancere en Android-mobil i 2010

Nokias danske afdeling var tæt på at lancere en Android-mobil ved navn Nokia S8 tilbage i 2010 med topspecifikationer og luksusmaterialer. Det kan mobil.nu eksklusivt afsløre.

Eksklusivt: Nokias danske afdeling tæt på at lancere en Android-mobil i 2010

Lige nu florerer der mange historier om Nokias måske kommende Android-mobil, der går under navnene Nokia Normandy og Nokia X. Bedømt på specifikationerne bliver der tale om en low-end-mobil, der primært set ud til at henvende sig til udviklingslandene.

Vi har også tidligere hørt rygter, at Nokia havde overvejelser omkring Android allerede tilbage i 2008, der henvendte sig til dem, der ville have luksusmobiler. Nokias tidligere kontor i København var den afdeling, hvor al udvikling af 8800-serien foregik. 8800-serien bestod af luksustelefoner i prisklassen omkring 7.000-8.000 kroner.

Mobil har tidligere testet nogle af mobilerne i 8800-serien og med alle rygterne om, at Nokia snart skulle være klar med en Android-mobil, tog vi derfor kontakt til Lars Gudbrandsson, der dengang var global ansvarlig for Nokias forretningsenhed for premium-telefonerne fra den eksklusive 8800-serie for blandt andet at høre om, hvordan Nokia lavede luksusmobilerne. Og også for at høre mere om rygterne om en Android-mobil fra Nokia tilbage i 2008.

Det er Mobils vurdering, at Nokias forretningsenhed med 8800-telefonerne omsatte for cirka det samme som for eksempel B&O, da begge gik efter samme segmenter og markeder. Det vil sige en omsætning på omkring 4-5 milliarder kroner årligt. Set i forhold til hele Nokia-koncernen var det nok en lille afdeling, men isoleret set var afdelingen trods alt ganske stor.

Den gang havde Nokia enorm succes med både lowend-, midend- og highend-telefoner – og her taler vi prismæssigt. Der var de rigtige billige Serie 30 og 40-modeller, de dyrere Symbian-modeller og så de meget dyre 8800-telefoner, der typisk lå omkring 7.000-8.000 kroner.

I 2007 var Nokia N95 blandt andet sendt ud på markedet og var den mest avancerede smartphone, man kunne opdrive dengang.

Så kom iPhone og tingene vendte ret hurtigt og resten er historie, som man siger. Hele midend-segmentet, med Nokia N95 som bannerfører, var den største værdi for Nokia, men det begyndte Nokia at tabe på gulvet og det eskalerede, da Android også begyndte at røre på sig med Samsung og HTC som de primære drivkræfter i starten.

Men Nokias lowend- og highend-telefoner var stadig store succeser og de klarede sig fortsat godt på trods af iPhones indtog på den globale smartphone-scene. Det var segmenter, som ikke umiddelbart blev berørt af iPhone i første omgang.

Ny vision med Android

Da vi snakkede med Lars Gudbrandsson, bekræftede han over for mobil.nu, at Android var med i deres overvejelser for deres fremtidige luksusmobiler. De havde en vision om at lave noget andet med den dyre luksus-serie 8800 og han og hans team i København arbejdede på at lave en 8800-smartphone, hvor Android altså blandt andet var med i overvejelserne.

Flere systemer var inde i overvejelserne også, nemlig Windows Mobile, som det hed den gang, Meego og også Symbian.

”Android er fleksibelt og man kan lægge egne apps, tjenester og skins hen over Android. Nokia ville godt kunne få det op at køre, men ulempen ved at bruge Android ville være, at man ikke kunne bruge alle de tjenester, som Nokia havde”, forklarer Gudbrandsson.

Lars Gudbrandsson

Lars Gudbrandsson, global ansvarlig for Nokias forretningsenhed for premium-telefoner fra 2008 til 2011.

”Fordelen ved at bruge Symbian var så omvendt, at man kunne bruge alle Nokias tjenester. Man kunne udvikle et skin til Symbian, der gjorde, at det ville passe til luksusmobiler”.

Anonyme kilder, vi har talt med, og som har været tæt på Nokia, kan fortælle, at Nokia rent faktisk havde udviklet et skin til Symbian, der mindede meget om den måde, som Windows Phone er bygget op i dag. Det ønsker Lars Gudbrandsson dog ikke at kommentere på.

På næste side ser vi nærmere på telefonens specifikationer og ikke mindst, hvad Nokias første Android-mobil skulle have heddet.

Læs også: Lækre læderetuier til smartphones

Læs også: Vind Sony Xperia Z1 Compact til 4.000 kroner

Læs også: Hent iPhone Magasinet til iPad – 80 sider for kun 19 kroner!

Seneste tilføjelse til historien

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 3/2/2014 tunede vi igen ind på emnet med en artikel der stillede skarpt på GermanMade – lækre læderetuier til smartphones og tablets – Artiklen finder du her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om iPhone..