Ekspert: EU’s roaming-indgreb er ren molbo-politik
EU ønsker et slags ensartet europæisk netværk med samme priser, uanset hvor du ringer eller sms’er fra og til inden for EU eller hvor du går på nettet fra i EU.
Det betyder, at roaming-priserne dermed skal fjernes og det er målet at det sker inden 1. juni 2014.
Det lyder umiddelbart godt, men i går forklarede teleanalytiker John Strand fra Strand Consult, at det store problem bliver at harmonisere priser og skatter på tværs af grænserne.
Strand forklarede, at Danmark har nogle af de laveste priser i EU, når det kommer til mobiltelefoni, så enten skal de danske operatører sætte priserne op eller også skal en række europæiske lande sænke priserne. Konsekvensen kan altså blive, at priserne herhjemme får et nøk op.
Guide: Tips til lavere mobilregning i udlandet
Nu lyder det så fra en anden ekspert på teleprisområdet, Nicolas Frederiksen fra telepristjek.dk, at EU´s regulering af roaming-priserne er ”ren molbo politik”.
”Regulering af priserne på tale, data, SMS og MMS vil ikke nødvendigvis gøre roaming billigere. Tvært imod vil EU´s regulering medføre større uigennemsigtighed og højere priser. Det, teleselskaberne taber på basispriserne for tale, data, SMS og MMS, kan de hente mange gange ind ved at skrue op for opkaldsafgifter, tilpasse afregningsintervaller, indføre abonnementslignende afgifter og så videre. Jo mere basispriserne bliver reguleret ned, des højere vil de effektive priser blive. Det, at EU ikke regulerer de ting, der styrer de effektive priser, det lugter langt væk af, at politikerne gør teleselskaberne en tjeneste”, lyder det fra Nicolas Frederiksen.
Nicolas Frederiksen remser følgende prisparametre op, som ikke bliver reguleret af EU, og hvor han forventer, at operatørerne vil hæve priserne for at kompensere for tabt fortjeneste på basispriserne for tale, sms og data.
1. Opkaldsafgifter inkl. opkaldsforsøg.
2. MMS.
3. Modtagne SMS.
4. Faste afgifter på Udlandstelefoni.
5. Telefonsvarer.
6. Afregningsintervaller for tale og data.
7. Minimumsforbrug.
8. Pakkepriser.
Nicolas Frederiksen forventer ligefrem, som nævnt oven for, at operatørerne vil hæve priserne på disse parametre i en grad, så de kommer til at tjene endnu mere på vores mobilbrug i udlandet end tidligere.
Seneste nyt i sagen
Vi blev slet ikke færdige med emnet. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 30/5/2013 fulgte vi op med sagen; Dansk virksomhed: Ring 6 timer til og fra Europa for 189 kroner om måneden – Den videre historie om temaet finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her.